RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

56

»GRISENE«

men Petersen holdt samtidig nøje Statistik over, hvem der benyt­ tede sig af Tilladelsen. Statistiken er i sin Kuriositet ikke uden Interesse, da man her har et Slags Hjælpemiddel til a t maale Regen­ sianernes Deltagelse i det københavnske Selskabsliv og offentlige Liv, vel at mærke, naar man har de to Fejlkilder ved Beregningen in mente, nemlig 1) a t der kan være gaaet flere Regensianere paa een Nøgle, og 2) at adskillige har været »nedrige« nok til stadig at foretrække Yinduesvejen. Men det er dog næppe nogen Tilfældig­ hed, naar man gennem hele Perioden 1829—1848 møder karakte­ ristiske Tal — færrest i Sommermaanederne —, fra ca. 280 i 1830 jevnt stigende til c. 980 i det bevægede Aar 1836, derefter noget faldende i Frederik V I’s sidste Aar, men atter gaaende stærkt i Vejret i Christian V IIFs Tid, indtil man i 1848 passerer de 2000 Udlaan om Aaret. Provsten havde en Succes paa sin Idé med Nøg­ lerne, der sikkert langt overgik hans egentlige Ønske.42 En tredje Arv fra Nyerups Tid var »Grisene«, de Gratister, som efter gammel Skik havde Lov til at dele Værelser med de egentlige Regensianere. Det drejede sig især om Slægtninge, navnlig yngre Brødre, og det maa ikke glemmes, a t Forholdet var særligt uhel­ digt, da Dobbeltværelserne i Modsætning til nu beboedes af Alumne­ par. Petersen søgte straks efter sin Tiltræden i April 1830 a t faa fastslaaet, at »Grisen« i hvert Fald skulde være Student, og skønt Fakultetet til a t begynde med svarede ham, at det ansaa det for uvæsentligt, om en havde Artium eller ikke, naar han kun var studerende, og at dette var netop »i den fromme Stiftelses velgiø- rende Aand«, saa kunde Petersen med Triumf lidt senere tilføje i Dagbogen: »Denne Regel siden forandret og vedtaget, a t kun Stu­ denter«. Samtidig vedtog Fakultetet paa et Møde, a t Gratister i det mindste skulde have Non contemnendus til 1ste og 2den Eksamen, og at Kandidater overhovedet ikke kunde indehave Pladser som Gratister. Det er klart, at en Reform paa dette Omraade ikke straks kunde blive hilst med Glæde af alle Alumner. Navnlig var det vanskeligt a t komme den Uskik til Livs, at Regensianernes mandlige Slægt­ ninge, naar de kom i Besøg til Hovedstaden, betragtede Regensen som det billigste Hotel. Provsten maatte endda undertiden kæmpe med dobbel Front; det kunde t. Eks. hænde, at en Alumne, der forgæves havde bedt om at maatte have sin Fader boende hos sig, bag hans Ryg senere gik til Fakultetets Dekan, Prof. J. Møller, og her fik Tilladelsen. Ligeledes maa det undre, at Fakultetet, et halvt Aar