RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

PETER SEN SOM PROFESSOR

53

vidner det om hans sunde Udvikling, at han slutter sig til »den vistnok sande Grundsætning«, at Kopiering af Mesterværker ikke er nogen virkelig Skole for en Kunstner. Men ikke for ingen Ting sysler han kun med, hvad der »angaar« ham, d. v. s., han er den lærde Specialist uden Evne til at favne om den Verden, han er bleven sluppet ud i. Paa nydeligt cicero- niansk Dansk bekranser han ganske vist Dresden; »baade Natur og Kunst have forenet sig i at giøre dette Sted ligesaa behageligt som lærerigt«; men man ser let, at Roserne er af Papir. Papirerne er selvfølgelig i Orden, men virkelig Kunst- og Natursans skorter det paa. Petersens Breve vidner om Orden og maalbevidst Energi, ja Stræberi, men de er tørre, der er ingen Lidenskab i dem, ja knap nok godt Humør. Derimod kan der nok være et satirisk Glimt i Øjet, som naar han fortæller, at »Steffens paa Svadas Vinger flyver en Tour om i Tydskland; det fortjener at bemærkes, at han ingen Knebelsbarter har«. Formodentlig var det lignende Grunde, der her dikterede hans Aversion, som over for Grundtvig. Petersen havde egentlig aldrig været ung, det fremadstormende og kaotiske var hans Væsen inderligt imod. Hans Begejstring for det kielske Studen­ terliv havde været temmelig overfladisk. Inderst inde har han altid været den samme, som naar han senere satte »den litteraire Pøbel og samvittighedsløse Radicale« paa den ene Side i Modsætning til »enhver fornuftig og sindig Mand« paa den anden.40 Dyden belønner sig selv og vorder end ydermere belønnet. Fra 1818 indtog F. C. Petersen den mere ansete end indbringende Stil­ ling som ekstraordinær Professor i klassisk Filologi ved vort Univer­ sitet, saaledes a t han navnlig dyrkede Arkæologien. Han var en flittig og omhyggelig Universitetslærer, der var vellidt af sine Stu­ denter paa Grund af sin Omsorg for dem. Han viste ogsaa den Interesse at træde ind i Studenterforeningen 1823, paa et Tidspunkt da Regeringen aabenbart var ganske beroliget med Hensyn til dens Tendens. Men af Originalitet var der ikke meget i hans Værker, og det er karakteristisk, at han lagde en stor Del af sit emsige Arbejde i Virksomheden som Redaktør af »Maanedsskrift for Litte­ ratur«, hvor Molbech var en af Hovedbidragyderne. Men er der ikke megen Saft i Petersen, har han til Gengæld en ikke ringe Por­ tion Kraft, og det gør helt godt at se, med hvilken Fasthed og Ret- linjethed, han røgter sit Hverv. Han var ikke en af de rige Aander, men han var en Mand helt igennem. Han skulde komme til at lægge lignende Egenskaber for Dagen i sin Stilling som Regensprovst.