RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

52

PETER SEN S U D E N L A N D S R E J S E

Byen for nogle Dage. »Jeg har set lidt af det tydske akademiske Liv i Nærheden. Det er dog herligt a t tilbringe nogle af sine Ungdoms- aar i fuldkommen uafhængig Frihed. De bedre tage herfra en Skat med sig, som i Livets paafølgende Forhold er af uberegnelig Værd. Misbrugene opveie langt fra ikke det Gode«. — Det er ikke de Betragtninger, som man vilde vente af den senere Regensprovst Petersen. Varigere Betydning har det vel, a t han fik sit Ophold i Holsten i den sidste Periode, da et* frugtbart Samliv var muligt mellem danske og tyske i Følelsen af, a t de var Borgere inden for samme Stat. Petersen fik her sin Helstatsfølelse styrket, samtidig med a t han delte sine holstenske Venners Sympati for de preus­ siske Troppers Tapperhed i Kampen mod Napoleon og nærede Med­ følelse med de arme Kiel-Professorer, der ogsaa ramtes haard t af Statsbankerotten 1813*. Efter halvandet Aars Udlændighed vendte Petersen tilbage til København, og samtidig med at han disputerede for Doktorgraden over et filologisk Emne (Æskylos), søgte han med Held a t faa Foden indenfor ved Universitetet. Godt og vel 30 Aar gammel lykkedes det ham saa a t realisere det for unge Videnskabsmænd almindelige Ønske om en Udenlandsrejse. Han havde valgt klassisk Arkæologi til sit Specialstudium, og man spørger med nogen Interesse om, hvor vidt den lærde Ynglings Vingefang var vokset. Ogsaa nu foreligger der autentisk Materiale til Besvarelse heraf, Brevene til den faderlige Ven Mynster. Med Iver ser man ham heri studere de sydtyske Kunstsamlinger, særlig i Dresden og München; »dog, jeg har Gud skee Lov den Egenskab a t kunne lade berømte Mænd i Roe og berømte Samlinger useete, naar de ikke nærmere angaae mig, hvormed jeg dog ikke gandske vil sætte mig i Classe med den Engellænder, der efterat han ved sin Ankomst til en vis Bye havde faaet den Underretning, a t der slet ingen Mærkværdigheder var, udbrød: Herren være Lovet! og blev der flere Uger«. Ivrigt sysler han da ogsaa med den Tanke, at skabe en Afstøbningssamling i København, hvad der vilde være saa vigtigt for Videnskaben og Kunsten. Og a t han er i Stand til at føle ægte Begejstring for sit Emne, fremgaar af hans Omtale af en Afstøbning af den berømte Gruppe paa Monte Cavallo i Rom : »Saa uenig man end er om Meste­ ren og Tiden, saa vist er det dog, a t den hører til det høieste, men­ neskelig Kunst nogensinde har frembragt«. Paa den anden Side * Dahlm anns Gage paa 500 Daler u d betaltes i ,,blaae Sedler“ og blev saaledes kun 100 Dir. i gode Penge, hvoraf han skulde betale de 96 i Husleje.