RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

50

PROVST P ETER SEN S U D NÆ VN E L S E

bestemtes for Professorerne efter det sidste Forslag. Han valgte det første Alternativ. Endnu stod det tilbage a t vælge mellem Ansøgerne. Der var ialt 9, af disse gik imidlertid de tre straks fra, Professor J. Møller som Medlem af det theologiske Fakultet, og to andre paa Grund af manglende Kvalifikationer. Af de tilbageværende seks Herrer (F. C. Sibbern, F. C. Petersen, H. N. Clausen, Rasmus Rask, G. Regtrup og C. Molbech) saa man bort fra Regtrup, der paa Grund af sin Tunghørighed stod i ringe Forbindelse med Studenterverdenen. Herefter var Sibbern den ældste »og besidder alle de Egenskaber, som for denne Stilling formentlig udfordres«. Men da han samtidig var rykket ind i Konsistorium, ansaas han hermed for forsørget. Den næste i Anciennitet var Petersen, der ansaas for »vel skikket« og trængende. Universitetsdirektionen indstillede hans Udnævnelse til Kongen, og d. 17. Nvbr. 1829 beskikkedes han til Regensprovst.38 Altsaa: Uden nogen virkelig Mandjævning, men først og frem­ mest efter Anciennitetshensyn afgjordes dette Spørgsmaal. Skønt der umiddelbart efter Petersen i Rækken kom en Mand som Clausen, der hørte til Universitetets betydeligste Lærerkræfter, kunde han ikke komme i Retragtning. Den Tanke kan ikke afrystes, hvor for­ skellig Regensens Historie vilde have udviklet sig, hvis han i 1830erne og 1840erne havde staaet som Institutionens Leder. F. C. Petersen fik en Instruks, der forøvrigt var den samme som Rasmus Nyerups fra 1818. Foruden at efterkomme de tryk te Fun­ datser, Reglementer og Anordninger, skulde han i de enkelte Til­ fælde følge de Bestemmelser, som Fakultetet gennem Dekanen med­ delte ham. Disse tilsigtede navnlig »at vedligeholde Orden og gode Sæder imellem Stiftelsens Alumner. Bemærker Præpositus, a t Uord­ ner have indsneget sig, haver han, hvis disse ikke ved en »admo- nitio paterna« [faderlig Formaning] kunne forebygges, at indberette disse til Facultetets Dekan«. løvrigt skulde Provsten holde Bog over alle Alumner med Notitser om, naar enhver havde faaet Sti­ pendiet. Han skulde overvaage, a t de alle boede paa Regensen; til Bortrejse uden for Ferierne krævedes det theologiske Fakultets Samtykke. Maanedligt skulde han udbetale Kommunitets- og Regens- stipendiet, og et Par Dage efter Udbetalingen tilsende Dekanen de indkomne Kvitteringer. Endelig var det hans Pligt to Gange aarligt, i April og Oktbr. a t modtage Ansøgningerne om nye Pladser, paase, a t de var forsynede med de fornødne Attester, gøre Uddrag af dem og rubricere dem efter Dekanens Bestemmelse.39

Made with