RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

FEMTE KAPITEL F. C. P e t e r s e n s f ø r s t e R e f o r m e r E f t e r en Menneskealders Forløb stod man atter over for en Nybesættelse af Stillingen som Regensprovst. Stillingen blev dog ved samme Lejlighed underkastet en For­ andring. Nyerup havde foruden Provst været Notar ved det theolo- giske Fakultet, men derimod som overordentlig Professor i Literatur­ historie ikke oppebaaret Løn. Nu blev der truffet den Ændring, at Notariatet bortfaldt, men at Stillingen som Regensprovst skulde kunne overdrages alle Professorer ved Universitetet som Tillægs­ embede, undtagen Professores ordinarii i det theologiske Fakultet, fordi Provsten var dettes underordnede. Som Følge heraf nedsattes Lønnen, der jo blev en Tillægsløn, fra 500 Rbd. til 300, hvortil kom Fribolig og Rrændsel. Men til Gengæld skulde Provsten kunne beholde sit Embede, naar han som Professor blev Medlem af Kon­ sistorium, hvilket betød, at han fik de tabte 200 Rbd. tilbage. Angaaende Resættelsesmaaden herskede der Tvivl. Fakultetet hæv­ dede, at Fundatsen af 1777 § 3, hvorefter det selv skulde antage Provsten, stadig stod ved Magt, og at den kgl. Forordning af 3. Juni 1809 (om Ophævelsen af Kalds- og Rirkeret) kun kunde gælde for Præ­ ste- og Dommerembeder. Det kedelige var imidlertid, at Professorerne ganske vist tidligere havde kaldet Provsten, men at det sidste Gang, nemlig da Nyerup 1814 var bleven »virkelig« Provst, havde været Kongen, der efter Universitetsdirektionens Indstilling foretog Reskik- kelsen. Hvad nu? Direktionen dristede sig ikke til selv at afgøre Spørgsmaalet, men forelagde Frederik VI tre Alternativer, nemlig 1) at Kongen skulde beskikke Provsten, 2) at han skulde overlade Fakul­ te te t denne Ret, eller 3) at Fakultetet skulde stille Forslag, men Kongen have selve Afgørelsen. Det er karakteristisk for Kongen, at han ikke en Gang vilde gaa ind paa den beskedne Medvirken, som