RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

46

SANG

for alle Misbrug. Ganske belysende forhåns Styrelse er to Opslag i Ska­ bet i Porten fra 1825. Den 8. Maj hedder det: »Ingen Sang paa Re- gentsgaarden maa naturligvis være Følgen af en Klage, som er kommen mig for Øre. Nogle Regentsalumner har nemlig besværet sig over, at Sangen her paa Gaarden forstyrrer dem i deres Studeringer og hindrer dem fra a t nyde den Ro, som de ansee sig for berettigede til a t kunne gjøre Kravpaa. Følgeligmaa den Syngen underaaben Himmel, hvormed iaftes atter blev begyndt, foreftertiden aldeles ophøre.« Men saa maa nogle Regensianere have rørt hans Hjerte, for Dagen efter kommer et nyt Opslag: »I Anledning af mine Herrer Commilitoners Skrivelse til mig, som er bleven Vedkommende forelagt, finder man, at Sang paa Regentsgaarden i Tusmørket nok kan tillades.« Men paa andre Punkter undgik han ikke Konflikter. D. 4. Decbr. 1826 ansøgte 17 Alumner om a t »maatte dispenseres fra et ved denne iøvrigt ypperlige Stiftelse utaaleligt Tjenerdespotie«. Det var den to Aar gamle Indretning med de 12 faste Karle — »Opvartere«, som de ogsaa kaldtes, — der føltes af dem som en Indskrænkning i en gam­ mel Frihed. Regensprovsten opfordrede imidlertid de to Karle­ inspektører (stud. theol. Rosendahl — der endte som Præst i Urlev og Stenderup i Vejle Amt — samt stud. jur. H joit) til a t udtale sig mod de sytten, og selv stillede han sig paa samme Side. To af Alum­ nerne, deriblandt Ansøgningens Forfatter C. F. M. Sarauw, holdt imidlertid ud i deres Modstand. I Jan. 1827 klagede Nyerup over, at de »illudere den af Facultetet trufne Indretning,« ved a t lade en Karl ude fra Byen komme ind og betjene sig paa Regensen. Helt venskabeligt synes denne Dissonans altsaa ikke a t være forløbet, selv om den sikkert har opløst sig i Regensprovstens Sejr.35 Alvorligere var et Stridsspørgsmaal, som rejstes faa Maaneder før Nyerups Død. Anledningen var, a t han paa Fakultetets Befaling havde opslaaet en tryk t Bekendtgørelse i Porten, hvorved han indskærpede en gammel Anordning (»Enhver Regentsianer skal holde sine Vinduer ved Magt«), og hertil havde føjet den Erklæring, som Repræsentanterne for Regensen havde afgivet 1792, da Jernstæn­ gerne blev tagne bort fra Vinduerne, og Porten til Gengæld holdt aaben til Kl. 12 (»dersom Nogen endda skulde være saa nedrig at gaae ind igiennem Vinduerne, a t han da strax udelukkes fra Stif­ telsen, der kun bør være for honette Folk«). Loven er ærlig, men . . . Der er aabenbart blevet begaaet adskillige »Nedrigheder« mellem 1792 og 1829. 63 Alumner — i Spidsen for disse Chr. R. Arendrup, F. Riegels og