RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

KARLESPØRGSMAALET

45

han ved a t skrive det dunkle, abstrakte, for jævn Menneskeforstand uforstaaelige Sprog, saa maa jo dog Flyveposten omsider gaae ind . . . Det er Tiden, som har skaffet os disse Fosterbørn af Gøthes, Schlege- lernes, Tiecks, Schellings og Hegels Skole, vore Hej bergere, Haucher, Hjorter, Molbecher, Adolf Boyer, Sibberner o. fl., som, ifølge Naturens Orden, skal løse os af«.32 Eli Trøst for ham i denne Nedgangsperiode var det, at han ved sin Flid og Fordomsfrihed bevarede Ungdommens Sympati. Den kul­ minerede vel i Okt. 1826, da han paa Skydebanen fejrede sit 50 Aars Studenterjubilæum, og ved sin Hjemkomst til den illuminerede Re- gens modtoges af Studenterne med Sang som »Vor ældre Broder Du!«33 Med Iver varetog han da ogsaa stadig Regensianernes Interesser; saaledes fik han i 1824 paa Grund af Tyveri af Tran til Lamperne det altfor store Karlehold (33) indskrænket til 12. Sagen lagdes til en vis Grad i Alumnernes egne Hænder, idet Nyerup overdrog det til en halv Snes af de ældste, deriblandt den senere Overlærer F. C. Olsen, at udpege de Karle, som de af Erfaring vidste, at Regensen kunde være tjen t med. Listen over de udnævnte Karle blev liggende hos Provsten, som for Fremtiden skulde vaage over en god Sup­ plering af dem. Vistnok ved samme Lejlighed (de nævnes føiste Gang 1826) indførtes Karleinspektørerne, to Alumner, som af Prov­ sten udnævntes til at have det daglige Opsyn med Karlenes Virk­ somhed. Aaret efter fik Nyerup gennemført, at Alumnerne ikke blot som hidtil om Morgenen, men hver Eftermiddag og Aften kunde faa kogt Vand til The frit hos Portneren. Saadanne Smaareformer vid­ nede i hvert Fald om, at han aldrig tabte sin Opgave som Regens­ provst af Syne.34 Men selv for Regensianerne gik det efterhaanden op, at han havde passet bedre for Stillingen i d. 18. Aarh., hvis uselvstændige Viden­ skabsdyrkeres Præg han bar. Hans medfødte Magelighed, hans manglende Sans for Sirlighed og Orden bidrog til, at han efterhaanden mere kom til at nyde Kærlighed end Respekt. Selv hans varmeste Beundrer indskrænker sig til at bedyre, at hans Mildhed »i det Hele taget ikke blev misbrugt«. »I det Hele taget«, gentager han, »men ingen Regel uden Undtagelse.« Sandheden byder at tilføje, at der vist snarere er Tale om Undtagelser. Den første af disse er Regens- kroen. Denne mærkelige Institution var ikke blot blevet et alminde­ ligt Frokoststed for alle Studenter, den var ogsaa et Centrum for ganske uregensielle Foretagender, f. Eks. Udpibningen af Overskous Skuespil »Farens Dage« paa det kgl. Theater. Nyerup lukkede Øjnene