RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

JUB ILÆUMS FE STEN 1823

42

»Bestyrernes Navne ere allerede Borgen for, a t alting vil skee sømme- ligen«. E t vist latent Selvstyre har sikkert til alle Tider bestaaet paa Gaarden. Dernæst føler Begensianerne sig ikke saa meget som Kor­ poration, men snarere som en Slags Bepræsentanter for alle Studenter, som anses for interesserede, og som man gerne vil have med. I det »tarvelige Aftensmaaltid« kom da ogsaa 383 Mennesker til a t deltage, og lægger man dertil de 70 Honoratiores fra Købmagergade, var der altsaa langt flere Ikke-Begensianere end Regensianere til Stede i Gaarden om Aftenen. Dog har der vel nok været en Del »afdøde« (o: Udflyttede), med ved Festen d. 1. Juli. En ganske mærkelig Episode, der imidlertid er forbleven ubekendt til vore Dage, kny tter sig endnu til Festforberedelserne. Statsminister Ove Malling mindede Kong Frederik VI om, a t Regensurets Klokke i sin Tid ogsaa havde kunnet benyttes til Ringning ved højtidelige Lejligheder, men da den var bleven misbrugt ved et Opløb 1793 af nogle Ikke-Regensianere, var det den Gang ved kgl. Befaling blevet paabudt a t hindre sligt for Fremtiden, hvorfor man havde taget Knebel og Tov bort fra Klokken. Nu mente Malling, at der forelaa en passende Lejlighed til a t glæde Studenterne og styrke deres Loyalitet ved a t give dem »den ringende Klokke« tilbage, »ikke fordi en saadan Ringning har i og for sig selv saa megen Værd, men fordi dens Afsavn ved Høitideligheden ideligen minder om en begaaet Forseelse og et derover tilkiendegivet Mishag af Landets Fader«. Han pegede desuden paa, hvor mærkelig Tonen havde forandret sig i de forløbne 30 Aar, saa at de københavnske Studenter nu udmær­ kede sig ved Orden og Sædelighed frem for andre Universiteters, ja selv Aanden i den nys oprettede Studenterforening var et Bevis herpaa. Hvis Regensianerne fik Klokken tilbage, kunde den i Frem­ tiden anvendes ved Doktordisputatser og lignende Højtideligheder, der, medens Universitetsbygningen laa i Ruiner, holdtes i Regens- kirken, og for a t undgaa eventuelle nye Misbrug, kunde man ind­ rette det saaledes, a t Tovet endte i et aflaaset Rum, hvortil Regens- provsten havde Nøglen (!). Men Kong Frederik VI resolverede d. 21. Juni egenhændig fra Rensborg paa denne Ansøgning, at »da Vi nu ikke nøie erindre Anledningen til, a t Ringningen med bemeldte Klokke blev afskaffet og derfor ikke kunne bedømme Sagen«, skulde det have sit Forblivende ved den tidligere Beslutning. Festen forløb iøvrigt programmæssigt og smukt, saaledes som det fremgaar af den officielle samtidige Beretning. Ved Middagstid bevægede de indbudtes Skare sig fra Provsteboligen over i Kirke