RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

BURSCHENSCHAFT OG DE DAN SK E STUDENTER 37 for Tysklands Enhed og Uafhængighed og var af Anskuelse snarest konservativ. Men med Ordet »Freiheit« var opstillet et Princip, der senere maatte føre til en radikal indrepolitisk Partidannelse.26 Noget heraf er os heldigvis fremmed og blev aldrig optaget af danske Studenter. Dette gælder t. Eks. om Jødehadet. Da »Jøde­ fejden« udbrød i Septbr. 1819, afholdt Regensianerne sig ganske fra a t deltage i disse Gadeoptøjer, hvorved adskillige Jøder fik deres Ruder slaaede ind af Pøblen. Men Alumnerne opnaaede ikke desto mindre Ubehageligheder, da en patrouillerende Løjtnant med sit Mandskab misforstod dem, brød ind i Gaarden og regalerede adskil­ lige af Reboerne med Kolbeslag og Sabelhug. Ja, den gamle Port­ nerske blev saa forslaaet af Soldaterne, at hun maatte gaa til Sengs. Nyerup gik ved denne Lejlighed som ellers tappert i Ilden for sine Alumner. Han lod ikke blot indrykke en Erklæring i Adresseavisen, der stemplede enhver som Løgner, som paastod, at Regensianere havde deltaget i Røret, men han klagede ogsaa til Politidirektøren (der forøvrigt ikke kunde befatte sig med Sagen), og han androg gennem Konsistorium hos Universitetsdirektionen om Fyldestgørelse for Regensianerne, der »i alle deres Ytringer gave tilkende, at de ansaa det langt under deres Værdighed at blande sig i Pøbel Opløb«. Resul­ ta te t blev, at Kongen paabød Nedsættelsen af en Kommission til Sagens Undersøgelse, og Nyerup noterer med Stolthed i sin Selv­ biografi, at »Dommen, der blev publiceret d. 11. Okt., faldt ud til Regentsianernes Fordeel«.27 _ Men i det følgende Aar, 1820, anslaas der nye Toner inden for den danske Studenterverden, der i mange Henseender minder om, hvad vi har hørt inden for Rurschenschaft. D. 5. Juni holdtes et af de mange Aftenmøder i Regensgaarden, som i de sidste Aar var bleven saa almindelige, men denne Gang havde Studenter fra hele Ryen Adgang hertil. Det var dette Møde, som gav Stødet til Studenter­ foreningens Oprettelse en Maaned senere, fordi det theologiske Fa­ kultets Dekan, Prof. J. Møller, havde vakt almindelig Misstemning ved sit Paabud om, at Mødet skulde slutte Kl. 12. Men naar det lykkedes at skabe en saa kraftig Samling om den nye Forening lige fra dens Begyndelse, hang det sikkert ogsaa sammen med den Styr­ kelse af Samfølelsen, som fremkaldtes ved Chr. Winthers og Henrik Krøyers nye Studentersang. »Her under Nathimlens rolige Skygge« har — ikke mindst paa Grund af sit Omkvæd — givet Anledning til mange Kommentarer i det forløbne Hundredaar, sidst ved Jubilæet 1920 til en aandfuld