RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

F JERDE KAPITEL

R a s m u s N y e r u p s s i d s t e A a r

D e t sidste Decennium af Nyerups Regeusregering, Tiden 1819—29, blev i mange Henseender den tidligere Tid ulig. Dette skyldtes ikke saa meget nogen Forandring hos ham selv, som at Regensianerne ved Periodens Slutning var bleven væsentlig forandrede. »Den krøl­ lede Frits«, den danske Romantiks sunde Søn med det lyriske og upolitiske Præg, han hvis eneste Intel esse for offentlige Anliggender var en latent Fædrelandsfølelse, havde da veget Pladsen for en ny og forskellig Type. 1820erne var ingenlunde den døde Tid i Danmark, som man ofte forestiller sig. Til en vis Grad havde »Frits« ogsaa været et efterblevet Led i Ud­ viklingen. I vort Naboland Tyskland havde Napoleonskampene givet Stødet til et kraftigere, mere almeninteresseret Studenterliv. Det var ikke noget Tilfælde, at af de 11 Grundlæggere af det ældre »Bur- schenschaft« havde de 9 været Medlemmer af »Lutzows wilde, ver- wegene Jagd«. Men det var heller ikke tilfældigt, a t Grundtvigs For­ søg i Januar 1814 paa a t rejse Danmarks Studenter til Kamp for Fædrelandet var løbet ud i Sandet. Mens vore Studenter i de følgende Aar var fængslede af Theatret og samlede hele deres Interesse om Tylvtens Udfordring til Baggesen, dannede ved de tyske Universi­ teter Burschenschaft sig under Løsnet: »Ehre, Freiheit, Yaterland«. Dette var mere, end hvad Poul Møller drømte om, navnlig »Friheden« mere. Selv om Burschenschaft overtog meget fra det tidligere Stu­ denterliv, f. Eks. Duellerne og det snørklede Studentersprog med dets Blanding af Tysk og Latin, var det nye, som tilføjedes, mere og betydningsfuldere: E t stærkt kristeligt Præg, som gav sig Udslag i Fjendskab mod Jøderne, Sans for kønslig Renhed, Modstand mod Spil og broderlig Følelse over for de andre Samfundsklasser. Endnu laa der in tet politisk Program heri, man sværmede i Almindelighed