RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

32

RASMUS NYERU PS STYRELSE

Lejlighed til virkelig a t beboe Værelser paa Regensen«. Man havde altsaa ikke Mod til a t søge den gamle kgl. Resolution ophævet, end sige til paa egen Haand a t faa det urimelige Forhold med slige »Stu- diosi perpetui« ryddet ud af Verden.24 Dette er ikke det første Revis, som vi har mødt paa Rasmus Nye-

rups Omsorg for sine Regens- alumner. Med Rette siger han om sig selv, a t han udførte sit Opsyn over Regensianerne »med saadan Maadehold, at disse fra Tid til Tid have løn­ net mig med Bevis paa Vel- villie og Hengivenhed«. Der er dog kun een Dom i Samtiden om, a t dette er altfor besked­ ne Ord. Den kærlige Omhu, hvormed han tog sig af Re­ gensianernes Anliggender og trængte ind deri baade i stort og smaat, var en meget bedre Grund til hans Popularitet. Uden a t sætte sin Værdighed til, kunde han omgaas dem paa lige Fod, og hans Ad­ varsler og Raad blev ikke misforstaaede, da det var ty ­ deligt, at de kun fremgik af

faderlig Velvilje. Samtidig var han ved sin jevne Optræden, sin akademiske Flid og Begejstring for Videnskaben, sin Pligt­ opfyldelse og sit hele Privatliv et Forbillede for Alumnerne. Derfor er det mere smukt end træffende, naar han i sine Breve taler om, hvor langt bedre som Provst Rahbek vilde have været: »Bragt Institu tet i langt større Celebritet«, som han karakte­ ristiskt for begge Mænd udtrykker det. Naar Nyerup faldt saa godt til som Regensprovst, forstaar man det ud fra hans Afstamning og hans Karakter. Han var en typisk Fynbo. Det træder rent prim itivt frem i hans Jevnhed i .Omgang med alle, i hans varme Følelse for Hjem og Hustru — »Dine Lov­ taler over Kjønnet istemmer jeg af fuldt Hjerte«, siger han til Rahbek; — i hans Trofasthed over for Vennekredsen; i hans Kær