RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

STUDIOSI PERPETU I 31 Kortlægning udvidet, saa at der blev stillet et tredobbelt Kammer til Landmaalernes Raadighed. Regensprovsten fraraadede Bevillingen, men Fakultetet tilbød dog Selskabet det begærede paa 2. Gang Nr. IV.22 Ligeledes fandtes der paa denne Tid enkelte Vicedekaner tilbage som et Minde om den forlængst forsvundne Klosterbespisning med Disputatserne; i Provstens Fraværelse plejede en saadan at fungere som Yiceprovst. 1815 ansøgte af disse Professor Odin WolfT, der tillige var Kommunitetets Arkivar og i 24 Aar havde boet herinde, men nu som gammel Pebersvend mente at kunne behøve »nogen mere Bekvemmelighed end den, der kan erholdes i en Stiftelse for unge Studerende, som i de Aar naturligviis ikke føle den isolerte For­ fatnings Ubehageligheder«, om en Huslejehjælp til Erstatning for Boligen. Fakultetet gik gerne med til at give ham 100 Rdlr. S., da »denne Sum kunde ansees for at være givet til de Studenter, der i hans Sted flytter ind paa Regensen«.23 Hvor mærkelige Forhold, der iøvrigt kunde trives, kom op i 1827. Da viste det sig nemlig, at en forhenværende Vaisenhuslærer, cand. theol. Andreas Thostrup, havde haft et Dobbeltværelse til sin Raadig­ hed i 27 Aar, uden a t bebo det varigt. Han støttede sig paa en kgl. Resol. af 24. Jan. 1800, hvorefter han havde Lov til at beholde Waisenhusets tredje Plads paa Kommunitetet og Regensen saa længe, »indtil han paa anden Maade er befordret«. Thostrup havde siden 1800 kun gjort faa og forgæves Forsøg paa at opnaa gejstligt Embede, han var en velhavende Mand, som boede ude i Byen og kun benyttede sine Re- gensværelser til Oplagsrum for Møbler. I de sidste tre Aar havde han hverken Dag eller Nat opholdt sig derinde, og ogsaa tidligere havde han en Tid boet ude i Byen og kun af og til vist sig paa Gaarden. Men opgive sit Privilegium vilde han paa ingen Maade. Regensprov­ sten Nyerup havde flere Gange forgæves foreholdt ham »det Inhumane og Ubarmhiertige« i at nægte fattige Studenter Brugen af Værelserne. Som eneste Svar »brugte han den Underfundighed at flytte ind paa Værelserne en Nats Tid eller to, for strax efter igien at flytte ud«. Thostrup var aabenbart hverken til at hugge eller stikke i. Endelig brød Nyerup overtvært, han fik Fakultetet med til en »Interims- Afbenyttelse« af Værelserne, begrundet paa den almindelige Sætning, »at ingen Regentsianer havde Lov til at ligge udenfor Stiftelsen«. Videre turde man aabenbart ikke gaa, thi da Værelserne med Magt var bleven rømmede, og Thostrup klagede højlydt og truede med Domstolene, svarede Fakultetet meget høfligt og lovede ham at faa Værelserne tilbage, »hvis de nogensinde igien skulde have Lyst eller