RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

30

POUL MØLLERS REGENSIANER

paa et Par Forhold. Det er af Poul Møllers Historie indlysende, a t den først og fremmest bygger paa Regensindtryk, a t den danske Student er Regensianer. Dernæst maaler man bedst den danske Students Højde og Skulderbredde ved at jevnstille ham med en udenlandsk Frænde. Poul Møllers »krøllede Frits« er aabenbart stærkt beslægtet med den tyske »Døgenigt«, som Eichendorff skildrede i »Aus dem Leben eines Taugenichts«. Regges A ttributer er Tobakspiben og Violinen (eller Guitarren); Frits — ligesom Chr. Winther paa Regensen — spiller den »siddende skrævs i det aabne Vindue, saaledes a t det ene Been hang ud i den frie Luft, det andet i Stuen«. Begge sværmer de for den »sneehvide« Pige og giver deres Stemninger Udtryk i lyriske Digte. Begge er de Galninger med et straalende Humør, klatrer i Træerne og kaster Huerne op i Luften af Glæde. Men navnlig er de begge grebne af denne evige Higen bort fra det magelige Liv, som træ tter dem, ud paa Vandring, mod Lykken, mod dette jeg ved ej hvad. Men der er en Forskel mellem dem, som synes a t ligge dybt i en national Modsætning. Frits er saa rødkindet, a t man ikke undrer sig over, at han inderst inde ser ironisk paa sig selv, ikke er tilbøjelig til at tage sig selv helt alvorlig i de »store Øjeblikke«. Og hvad han ikke er, er de gennemsunde Studenterskikkelser, som omgiver ham eller samles med Piberne om »den glødende Theevandspunsch«. Stryger man alle de spekulative Talemaader, faar man Billedet af den danske Student, som han er til alle Tider; den let paavirkelige, men tillige trofaste Kammerat, som nok skal sørge for at trække sin Ven ned i Frakkeskøderne, hvis han staar i Fare for a t forsvinde i den blaa Æther. I Sammenligning med den navn- og blodløse tyske Yngling er den danske Student Bertel Muldets Frænde. Naar Studen­ ten stræber ud i Verden, har han som Bondedrengen i Poul Møllers Digt den Bagtanke, a t »komme hjem med en Kongemø i min Arm til min Moder igjen«. — De privilegerede og uprivilegerede Kommunitets- og Regens- alumner var dog ikke de eneste, som havde Bolig paa den gamle Gaard. For ikke a t tale om, a t man stillede sig overvættes liberalt over for enhver, der ønskede a t have en Slægtning eller Ven boende hos sig som Gratist (»Gris«), — et Forhold, som der senere bliver Anledning til a t vende tilbage til, — havde en hel Række ekstra­ ordinære Alumner Værelser herinde. 1815 ansøgte saaledes Viden­ skabernes Selskab om at l’aa sit Privilegium vedrørende Danmarks