RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

REGENSIANERNE VED 1818 29 Men hvorledes var cle Menneskers indre Habitus, som færdedes her for hundrede Aar siden? Vi er i Poul Møllers og Christian Win­ thers Dage, før den Tid, da politisk Interesse havde grebet Studenter­ verdenen. Datidens Alumne er skildret æstetisk af to samtidige For­ fattere, den ene en ret ubetydelig Aand, den anden derimod en af vore ypperste. Tagne tilsammen maa de vel siges a t have omsejlet det daværende regensielle Fastland. Professor Hornemanns Svigersøn Balthasar Bang havde ganske vist ikke selv været Regensianer, men som Dreng havde han i 1790erne boet paa det nærliggende Borchs Kollegium, og som Student havde han sikkert hyppigt gæstet herinde. Det Billede, han i fjerde Akt af Lystspillet »Kjøbenhavn« tegner af Regensen, bygger maaske snarest paa Ungdomserindringer, men der er ingen Anledning til a t tro, at det ikke skulde stemme ganske godt med Forholdene ved 1820. Student Volmar kommer ind paa Scenen, et Regensværelse, og ombytter sine fine Klæder med »den gamle Studenterfrakke, med Flidens hundrede Tegn overalt«. Saa giver han sig i Lag med sit Maal- tid: Kolde Kartofler med Salt og tynd t 01, og derefter skal han i Gang med Genesis, Testamentet og Kollegiehefterne. Hans døve Opvarter Thomas gaar ham til Haande, og en anden Student, der skal ud i Selskab, laaner hans Kjole. Men saa kommer en gammel sjællandsk Bondekarl ind med gode Sager til Volmar fra hans Moder i Provinsen; — i Stedet for at faa Drikkepenge, fylder Bonden selv Volmars tomme Lommer; — og nu skal der naturligvis straks holdes Studenterpicnic paa den nye Føring. En Kreds af Venner samles, man synger latinske og danske Sange. De sidste bevæger sig over d. 18. Aarh.’s Emner: Fællesskab i Ejendom, Broderskab, Venskab og Moderen derhjemme. Endelig holder Volmar Tale: »Skulde vi engang blive gamle Philistre, og Egoismens Dødningekulde snige sig feberagtig om i vore Aare, . . . da tiltræde vi en Pillegrims Reise herhid til vor gamle Regents, vi sætte os et Øieblik ned paa Bænken ved den ærværdige Lind, . . . og dersom hver Funke af Ungdommens rene Ild endnu ikke er gandske udslukt i vort Bryst, saa maa den lue op paa nye i al sin Klarhed . . .«21 Det er et lidt fattigt Indtryk af Regensen, som Bang gengiver, fattige er baade de ydre Kaar og det aandelige Liv, men der findes aabenbart en vis latent Idealisme, som kun venter paa en værdig Genstand for a t kunne bryde ud i høj Lue. Poul Møllers »danske Students Eventyr« er saa velkendt, at der ingen Grund er til at dvæle ved dens Indhold. Her skal kun peges

Made with