RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

L INDETRÆER OG K IRKEFLØ J 27 1781 titulær Professor og Provst ved Kommunitetet og Regensen. Hans Fag var de orientalske Sprog. Han gik helt op i sin dobbelte Gerning. Hans Venner vidner, at han drev Studiet »med en friere Sjæl, end mange pleier«, og a t han samtidig med en Uegennytte, der oversteg hans Evner, sørgede for alle sine Alumner. Men han havde ogsaa Initiativ: Han ankede over, at Kommunitetspladserne — i Modsætning til i Gøttingen — alene besattes med Theologer, og over de altfor store Udgifter, som Regensianerne havde ved at udstyre deres Værelser med Stole, Spejle, Vinduesomhæng og Sengeklæder. Han virkede overordentlig afdæmpet, trængte sig aldrig frem og kunde ikke faa sig til at sige noget, som lignede Smigreri. »Selv den, som han agtede i Hjertet, kunde han ikke rose lige i Øinene.« Men skønt hans Væsen var Mildhed og Blidhed, tilsyneladende uden heftige Lidenskaber, elskede han Tænkefriheden over al Ting. Heri lignede han sine bedste samtidige. Man forstaar, at de fandt, at hos ham stod »mange ypperlige Forstandens og ITiertets Egenskaber i en sielden Forbindelse«, at Baggesen mindedes den altfor tidligt bort­ revne i »Labyrinthen«, og at Nyerup omtalte ham med Kærlighed i sine Skrifter. Men ikke en Gang sit Ønske om Dødsøjeblikket fik Andreas Hviid opfyldt; han døde, faa Dage før Sønnen og Linden fyldte deres tredje Aar. — Den store Lind midt i Gaarden var forøvrigt ikke det eneste Træ her. Til højre under Kirkefløjen stod der tre mindre Lindetræer, som var plantede 1803 ved Sammenskud af 69 Alumner, (heraf 21 Normænd og 4 Islændere), efter at de havde revet et ældre Træ, som voksede paa Stedet, om. Det fjerde Træ gik ud allerede det følgende Aar, 1804. Derimod fandtes endnu ikke i Nyerups Tid Pen­ danterne i den modsatte Ende af Gaarden.19 »Kirkefløjen« bar for saa vidt med Urette sit Navn, som der kun i tyve Aar, fra 1635 til 1656, havde været regelmæssig Gudstjeneste heroppe, indtil Trinitatis’ Kirke kunde tages i Brug. Men Salen brugtes endnu regelmæssigt til de theologiske Kandidaters Dimis- prækener, og efter Universitetets Brand 1807 var det Skik, at de officielle Universitetsfester fandt Sted her. Til højre for Opgangen til Kirkesalen havde Underbetjenten sin Bolig, den saakaldte »Regens- kro«, hvor ikke blot Alumnerne, men ogsaa deres Gæster kunde faa alle mulige Spise- og Drikkevarer. Paa Billedet fra 1832 ser man, a t der var to Indgangsdøre til denne Fløj, hvad der hang sammen med, a t der i nederste Stokværk fandtes en Række Alumnekamre i den saakaldte »Kirkegang«.