RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

26

ANDREAS CHRISTIAN HVIID

patetiske Regensprovst, Andreas Christian Hviid, som havde plantet den den 12. Maj 1785 til Minde om Fødselen af sin Søn, »Lindens Broder«. Selv nåar der kun er Tale om a t skildre Regensens Udvik­ ling i d. 19. Aarh., kan man ikke komme helt uden om denne Mand, hvis Tænkemaade gennem hans Efterfølger Nyerup kom til a t leve længe ud over hans egen Tid. Derfor er hans Billede efter Dajons Marmorrelief medtaget i denne Bog. Hviid blev ikke en Gang 40 Aar gammel. Med Rette. Han egnede sig ikke til a t ældes, han bærer ' " " Ynglingepræg og skal staa med

det i Regensens Annaler. En ejen­ dommelig fin, lidt veg Skikkelse, præget af en Idealisme, som man kan møde den hos det 18. Aar- hundredes Sønner. I sin første Ungdom havde han læst Rous­ seaus »Emil«; han kalder dette »de lykkeligste Øjeblikke i mit Liv, thi det forekom mig, a t jeg hørte den guddommelige Orpheus synge sine første Hymner . . .« Saa havde han i sin Studen­ tertid været Regensianer og se-

Fig. 7. Andreas H viid.

nere boet paa Borchs Kollegium, men et virkeligt Indtryk af ham faar man først gennem hans Rejsedagbog fra Foraaret 1777, da han opholdt sig i Gøttingen. Da fandt hans Naturkærlighed sig smukke Udtryk, han glædede sig over de mange Smaahaver ved Professorernes Huse, men endnu mere over Livet paa Landet, og han udbrød: »Denne Tid har været mig meget fornøielig, thi det halv udbredte Grønne, især paa Hekkerne, har, jeg veed ikke hvad for noget, usigelig behageligt for mit Øie. Jeg gaar derfor hele Timer allene og betragter disse nydelige fine krøllede Dele med en Art Tendresse og behagelig Tungsindighed, som Naturens stille Betragtning altid efterlader i Gemyttet. Jeg vilde derfor nødig døe om Foraaret, thi det var, synes mig, som at døe fra en deilig Brud; men kaldte Naturens Herre, naar Løvet falder . . . . , da vilde jeg glad see den bedre Verden«. Man forstaar, at han ved Afskeden fra Gøttingen kunde sige: »Til et Par af mine smaa Træer seer jeg som til en døende Veninde.« Saa kom Hviid endelig hjem efter en treaarig Studierejse og blev