RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

REGENSENS BYGN INGER I 1818 25 Rasmus Nyerup har sine Betænkeligheder over for Sang og Vand­ spild i Gaarden: »Hvad Sangen forresten angaaer, begriber jeg ikke, hvorledes mine Commilitoners fine og rensede Smag kan tillade dem a t dvæle ved saadanne Viser som »Filia mea dilectissima.« Saa op­

sluges vi ganske af det Væld af Sol og Farver, der strømmer om os, naar vi træder ud i Gaarden.18 Det er den sam­ me Gaard som nu, og dog forskellig. Ikke blot er den aaben mod Vest, hvor Krystalga­ des (til 1818 Ski­ denstrædes) Huse truer med at mar- schere ind over den lave Spærre­ mur og nogle uan­ selige Smaabyg- ninger. Men ogsaa de tre eksisteren­ de Fløje, derstaar, væsentlig i samme Skik, som da de

Fig. 6. Regensgaarden ca. 1832.

genopførtes efter Branden 1728, kun med den Forskel, at den søndre Længe til Højre foi Porten er bleven forhøjet med en Etage i Slut­ ningen af 18. Aarh.; — disse tre Fløje ser ud og ser dog ikke ud som nu. Endnu ned i d. 19. Aarh., f. Eks. ved Regensjubilæet 1823, blev Mure og Skorstene overstrøgede med rød Kalkfarve og derefter affu- gede med hvid Farve, saa at der dannedes en kunstig Murflade oven paa den virkelige. Forarges man, maa man huske paa, at det sam­ me fandt Sted med vore skønne Herregaardsbygninger i Renais- sancestil to Aarhundreder tidligere. Midt i Gaarden rager den lyse Lind op, det Træ, som allerede paa denne Tid betegnes med Tillægsordet »det ærværdige«. Den er den Dag i Dag det levende Minde om det 18de Aarhundredes mest sym­