RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

KOMMUN ITETSST IPEND IETS RELATIVE STØRRELSE

2 0

te te t ikke var blevet hørt i Sagen. Konsistorium havde i Stedet nedsat en Komité, som havde anbefalet Sammensmeltningen med den Begrundelse, at Pengeunderstøttelsen til de Studerende maatte anses for tilstrækkelig. Herimod ansaa Faku ltetet det for sin Pligt »at erklære det for vor Overbeviisning, a t det, der for Tiden fra Comm.’s Side gjores til Understøttelse for de Studerende, ingenlunde svarer til, hvad man i vor Tid, med Hensyn til,Manges store Trang og til Stiftelsens Evne, med Billighed kan vente, og a t det derfor vilde være uforsvarligt ikke a t udvide dens Virksomhed . . .« Man maatte »paa det bestemteste« andrage paa, a t der ikke toges nogen Beslutning, som hindrede Kommunitetet i, nu og i Fremtiden, a t virke efter sin Plan, og man bad om, a t denne Erklæring som Bilag maatte følge med til Universitetsdirektionen.15 Denne Optræden fra det theologiske Fakultets Side i Aarene 1834—40 er det tilvisse til Ære, thi skarpere kunde under Enevælden — og for den Sags Skyld heller ikke i vore Dage — den ene Institu­ tion ikke udtrykke sig over for den anden, som tilmed var den over­ ordnet. Faku ltetet bestod i disse Aar af Professorerne H. N. Clausen, Hohlenberg og C. E. Scharling; de to første af disse var grebne af Tidsalderens frisindede Tanker, den sidste var mere konservativ, men et karakterfuldt Pligtmenneske, saa der er næppe Grund til at tilskrive noget enkelt Medlem Fortjenesten for Fakultetets Holdning. Fakultetet havde i 1840 ført sit Angreb paa en snævrere Basis end tidligere, nemlig paapeget, a t ikke en Gang de normerede 130 Kommunitetsalumner fik en Understøttelse, der kunde siges a t svare til deres Udgift for Kost, end sige til Klæder og Bøger. Det er selv sagt meget vanskeligt a t drage Sammenligninger, men vil man t. Eks. parallelisere Forholdet mellem Kornpriserne og Stipendiets Størrelse 1840 med det tilsvarende Forhold ved Aarhundredets Udgang (1901), ses det, a t medens Rugen efter sjællandsk Kapitelstakst 1840 kostede 8 Kr. 4 Øre pr. Td. (1841—42 endog 10—11 Kr.) og Stipendiet var 12 Kr. maanedligt i Gennemsnit for de tre Grader, var Rugprisen 1901 9 Kr. 69 Øre, men Stipendiet til Gengæld 32 Kr. (fra 1. April endda 40 Kr.). Heraf fremgaar det vel, a t Fakultetets Anker 1840 ingenlunde var ubegrundede, og a t Stillingen for Alumnerne var væsentlig ringere end to Menneskealdre senere. — Det maa være til Trøst under denne Udvikling a t dvæle ved, at der i det mindste paa eet Punkt blev vist Humanitet fra de øverste Universitetsmyndigheders Side, nemlig i Forholdet til de Fæste­ bønder, fra hvem en væsentlig Del af Kommunitetets Indtægter