RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

16

F A N D T E S D E R T IL S T R Æ K K E L IG M A N G E S T I P E N D I E R ?

næst søger han en Begrundelse i selve Fundatsen af 1569, hvor der i Fortalen skal staa, at Stiftelsen er sket »for a t fremme og udvikle U n iversitetets Virksomhed«. Endelig mener han, at det maa fremgaa af, at K omm un itetets hele Eksistens vilde blive meningsløs, hvis ikke U n iversitetet eksisterede. Der kan sikkert imod denne Argum entation rejses alvorlige Ind­ vendinger. Selv om K omm un itetsgod set 1792 betragtedes som Un i­ versitetets Ejendom , fremgaar det jo netop af C itatet, a t det havde et andet Øjemed end at understøtte Professorerne. Fundatsen af 1569 siger i Virkeligheden noget ganske andet, end hvad Matzen udlæser deraf. Frederik II henviser til, a t saa vel Christian I som hans »kære Herre Fader« har forsørget Professorerne med Jordegods og Rente, hvorfor han selv har b eslu ttet sig til at tænke paa de fattige Studenter. D et er om a t understøtte 100 fa ttig e Studenter, »at de med Tiden kunde være ny ttige a t bruge udi Religionen og udi andre Maade R iget til Tjeneste og Bedste«, han først og sid st taler, og den som forandrer noget i Fundatsen , trues med »Guds evige Hævn og Vrede«. Paa in te t Sted taler Kongen om a t fremme Un iversitetets alm indelige Virksomhed. H vad endelig Matzens tredje Grund angaar, behøves der vel ingen Ord for a t paavise, at v i her staar over for en simpel Fejlslutning, Men selv Matzen erklærer, at der kun kunde være Tale om til Un iversitetets andre Fornødenheder at anvende K omm un itetets Overskud »ud over, hvad der behøvedes til en rigelig Fyldestgjørelse af dets særlige principale Øjemed«. Lad os da undersøge, om denne Fordring skete Fyldest. Som v i saa, var der i 1816 43 Ansøgninger til 15 ledige Kommun i­ tetsp ladser. For at lindre Smerten hos de forbigaaede fik man ved Fundatsen 1818 Gratialerne; 500 Rbd. aarligt a t uddele i Portioner å 20 Rbd ., altsaa ia lt 25 Portioner. Tallet v iste sig hurtigt altfor lille, og allerede i Novbr. 1820 tiltog F aku ltetet sig derfor den Frihed at anvende, hvad der sparedes paa de egentlige Stipendier i Aarets Løb, til Ekstra-Gratialer. D ette var i Grunden u lovligt og stred mod §12 , først i 1833 b lev man dog klar herover. »Imidlertid b lev den sædvanlige Ved tægt fu lgt ind til videre denne Gang,« noterer Regens- provsten i sin D agbog .10 Men sam tid ig var Ansøgernes An tal steget i en foifærdende Grad. Da den nye Prov st F. C. Petersen første Gang opgjorde S tatus, i Maj 1830, var der 138 Ansøgninger til 16 ledige Pladser af første Grad; Aaret efter 157 Ansøgninger til 30 Pladser; i Novbr. 1831 var Tallene 146 og 18; i Maj 1832 139 og 17 og i Maj