RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

M A T Z E N S F O R S V A R H E R F O R 15 o. 172000 Rbd l., altsaa næsten det samme som Forstrækningerne. Hermed er man dog ingenlunde naaet til Enden. Den største enkelte Udgift, som K omm un itetet havde til Un iversitetet, var Bidraget til den nye Un iversitetsbygn ing, der b lev færdig 1836. Kommunitetet m aa tte i første Omgang 1831 af med 80000 Rbd. i Sølv og 10000 i Sedler, 1832 pressedes det yderligere for 21400 og 1833 for 20000. Endnu i de følgende Aar kom hertil anselige Summer, saa at det samlede B idrag b lev o. 159000 Rbd. I et Øjebliks Vanskelighed maatte K omm un itetet derfor 1837 selv laane i Banken, skønt kun 5000 R b d .! Men der var ingen Skaansel. Ved Normalreglementet 1836 be­ stem tes det, a t Stiftelsen »indtil videre« foruden de tidligere Bidrag skulde yd e 10000 Rbd. aarligt af sit Overskud til Un iversitetet, og o tte Aar senere kapitaliseredes denne Afgift med 250000 Rbd. Her­ med skulde jo de 10000 være bortfaldne, men det bestem tes alligevel, at der ind til 1849 skulde ydes andre 10000 aarligt, hvorefter ny B estemm else skulde tages (!). Afgiften til Un iversitetet i Følge Nor­ malreglementet bliver for Tiden 1837— 47 ikke mindre end 451000 Rbd. Lægges Forstrækningerne og de ældre Aarsbidrag sammen med Tilskuddene til Universitetsbygn ingen og Afgifterne ifølge Normal­ reglem entet faas den Totalsum 955000 Rbdl. som Kommunitetets Bidrag til U n iversitete t .8 D et allermeste heraf falder inden for Tiden 1814—48. Man kan formodentlig regne med, at mellem Halvdelen og Tredjedelen af K omm un itetets aarlige Indtægter i denne Periode gik til Un iversitetet. Kuriøst lyder det derfor, naar Universitetet 1839 foreslog strøget nogle Udgifter ved Eksaminerne (til Lys, Varme, Opsyn o. 1.), som kun beløb sig til 360 Rbd., og som hidtil var bleven dækkede af K omm un itetet. Nu motiveredes Udslettelsen med, at de »aldeles ikke vedkom« Kommun itetet, og det »neppe vilde være passende« efter Normalreglementet at lade dette bære dem. Man kan ikke lade være a t tænke paa Ordet om en Pølse i Slagtetiden .9 Denne Fremgangsmaade, at disponere over Kommunitetets Midler til U n iversitetets alm indelige Behov, b lev ikke alene i Datiden be­ tragtet som berettiget, den har ogsaa i senere Tider fundet en For­ svarer, nem lig ingen mindre end H. Matzen i »Kjøbenhavns Univer­ sitets Retshistorie« (II, 336 f). Matzen støtter dette paa tre Grunde. Først betragter han Kommun itetets Ejendom som en Del af Univer­ sitetsgod set »i videre Forstand«, hvilket bl. a. bevises ved Udtrykket i Reskr. af 11. Maj 1792 (»Universitetets Jordegods, saa vel det til Professorernes Underholdning henlagte som Kommunitetets«). Der