RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

208

ENEVÆREL SER OG V ICEPROV STELE JL IGHED

Ligbærerkontoret i Porten blev ophævet, og der herved frigjordes to Rum til Regensens Benyttelse. Gram foreslog dem anvendte til Reserveværelser, der kunde benyttes ved Hovedreparationer eller Udbrud af smitsomme Sygdomme, naar de angrebnes Værelser skulde desinficeres, og Kontubernalerne derfor maatte flytte ud for en Tid. Men hvad skulde der gøres med Læseindretningens hidtil­ værende Lokale? Gram tænkte straks paa Viceinspektøren, der her vilde faa en bedre Lejlighed end den tidligere, kolde og solforladte, som vendte til Gaden. Fabricius vilde ganske vist have foretrukket a t faa sig en ny Bolig ind rettet paa 2. Gang, — hvor Viceprov- sten nu har til Huse, — men han indrømmede, a t dette vilde blive meget bekosteligt, og fandt det ubeskedent a t fremsætte Ønske derom. Han tog derfor med Tak mod den fremstrakte Haand. I Stedet for a t indrette nye Alumneværelser i hans fraflyttede Lejlig­ hed foreslog Gram, a t man skulde holde sig til Tallet: 100 Alumner og indrette to af de smaa mørke Dobbeltværelser paa 6 . Gang til Enmandslejligheder, hvorved man vilde opnaa a t faa i alt 18 Ene­ pladser for Alumner, nemlig de tidligere 16 (fra 1845) i Trekammer- lejligheder med fælles Soveværelse og særskilte Læseværelser og de 2 nye i Lejligheder med to Værelser. De saakaldte Enepladser havde nemlig lige siden deres Oprettelse været meget stærkt søgte. De tildeltes især Folk, som var nær ved Embedseksamen og derfor ønskede mere Ro i eget Læseværelse, men »efter Omstændighederne komme de ogsaa Alumner tilgode, som paa Grund af Svagelighed ikke kunne taale Kontubernalers Piber og Cigarer, eller ønske Enlig­ hed. Desværre ere ikke saa faae af vore Alumner i sidste Tilfælde«, tilføjede Gram, der ved mange Lejligheder viste, a t han egentlig ikke yndede den Slags »hvide Myrer «.155 Erhvervelsen af Kirkesalen til Forsamlingslokale var et over­ ordentligt Fremskridt for det regensielle Samliv. Man forstaar nu ikke, hvorledes den havde kunnet undværes saa længe, men man ser let, a t de manglende Rammer havde været en væsentlig Aarsag til, at Regenslivet hidtil havde været forkrøblet og — bortset fra Sommer- maanederne, da Gaardspladsen omkring Linden bød paa en E rsta t­ ning, — havde m aatte t slaa sig til Taals med Regenskroen, Læse­ foreningens to Smaaværelser eller Alumnernes Kamre som Virke­ sted. Kirkesalen blev fra nu af Regensens Centrum, og Gram blev ikke træ t af at kæle for sin Yndling. At Billedsamlingen, navnlig Maleriet af Christian IV, anbragtes her, var naturligt. To Aar senere, i 1863, støttede han ligeledes et Ønske hos Alumnerne om a t faa et