RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

F. T. J . GRAM 205 Drenge bidrog ogsaa deres til a t knytte Traade mellem Provste- boligen og Alumnerne; alle Gaardens Beboere havde for Øje Billedet af et nobelt og varm t Familieliv, der kunde tjene til Forbillede — øm end ikke i Øjeblikket. Fabricius fortæller i en Billet fra Maj 1863 om en Visit paa 5. Gang, livor han efter forgæves at være gaaet gennem alle Værelser fandt Fru Gram ved Mandens Skrive­

bord, »siddende med en sød lille Glut paa Skjødet og to andre ved Siden, et sandt Bil­ lede paa Moderkj ærligheden, den reeneste Følelse jeg kjender. Og da hun nu saae venligt op til mig, og Glutterne fulgte Exemplet, var det mig, som øm den huuslige Lykkes Genius traad te til og sagde: »Jeg hører med til Billedet.« Geniussen ba r naturligviis Provstens An­ sigt«. — Den 74aarige Gamling tilføjer med et Suk: »Peber­ svendelivet er dog et daarligt Liv .«152 Det er dette Billede, som Samtiden fik af Gram, og som er overleveret til os gennem Rasmus Nielsens og Galschjøts Skildringer. Det var natur­

Fig. 44 . F. T. J . Gram.

ligt, a t det maatte opstaa; Baggrunden var den bedst mulige: Den afgaaede F. C. Petersen, der som Bærer af den autokra­ tiske Aand fra Frederik V I’s Dage, trods store Fortjenester og hæderlige Anstrengelser aldrig havde opnaaet at blive virkelig populær, og den endnu fungerende Viceprovst Fr. Fabricius, der af sine tidligere fortræffelige Egenskaber nu kun havde Elskværdig­ heden tilbage. Gram kom heller ikke til at virke saa længe, a t noget andet Indtryk af ham end det oprindelige naaede at fæstne sig, eller Alderens Tryk kom til at præge hans friske Personlighed. Billedet af ham er for saa vidt træffende, men der er dog udeladt væsentlige Træk, som hører med for a t gøre det fuldstændigt. Ejendommeligt nok minder Gram i visse Retninger om Petersen. Først og fremmest har de til fælles en Række Reformer i deres første