RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

A N D E T K A P I T E L

» F o r f a t t ig e S t u d e n t e r . . .

K o m m u n i t e t e t s Formuesforhold er oftere bleven berørte i det foregaaende. De theologiske Professorer havde 1815— 16 paa­ peget, at kun en lille Del af dets Indtægter anvendtes til sit Formaal, og at skøn t K omm un itetet vel var Landets rigeste Stiftelse, ikke en eneste af Studenterne var i Stand til at ernære sig af den Under­ stø ttelse, der bødes ham. Der er Grund til at begynde med at under­ søge, hvorledes den Stiftelse, hvoraf Regensen var et Led, blev styret økonom isk efter 1818 indtil det Tidspunkt, da en ny Statsforfatning og en ny Fundats om trent sam tidig brød igennem. Har de samme Anker Gyldighed for det 19de Aarhundredes Vedkommende. Frederik den Andens kongelige Gave fra 1569 bestod af 153 Bønder- gaarde paa Sjælland og Falster samt Kongetienden af 92 Sogne sammesteds, en Jordejendom, der i Matriklen 1688 blev beregnet til 1080 Tdr. Hartkorn. Lige til 1843 b lev define Formue økonomisk bestyret for sig af en særlig Kvæstor, uafhængig af Universitetets Ejendom , ligesom dens Anvendelse laa i Hænderne paa en Direktion, der var forskellig fra Un iversitetets. Først i Slutningen af d. 18. Aarh. havde en egen tlig Kapitaldannelse begyndt at finde Sted, der i 1786 kun var naaet til o. 32000 Rd. Kommun itetets aarlige Indtægt bestod i den følgende Tid foruden af Jordebogsafgifter, Tiender og Kapitalrenter tillige af Konsumtionsfrihed, Bryggerret, Ligbærer- kassen paa Regensen (fra 1811) m. m., og den viste en glædelig Stigning. Mens den i 1785 havde været o. 16300 Rdlr., var den i 1832 — vi forbigaar i denne Forbindelse 1810— 14, der paa Grund al de for­ virrede Pengeforhold ikke lader sig inddrage i Sammenligningen — naaet til o. 75000 Rdlr.* De sidste femten Aar før 1848 skuffede ikke de Forventninger, man ud herfra kunde gøre sig, navnlig steg Land- * 1840 opgiver F aku ltetet den i sin Skrivelse l5/7 til Univer.dir. til kun 60.000 Rbd.