RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

FORFATNINGSSAGEN 185 Alumnernes frie Disposition. Altsaa: Status quo ante. Paa et i For­ værelset henlagt Blad kan det Hele læses. Vore Bemærkninger ville vi opsætte, til det fuldstændige Andragende indkommer, hvilket sagtens ikke lader vente længe paa sig.«139 Det sidste slog dog ikke til, da Juleferien kom imellem. Men ikke blot saa det nu ud til en Storm paa Læseindretningen i den Hensigt a tte r a t knytte den i 1839 overskaarne Traad (S. 111), bag dette tonede Udsigten til en forandret Regensforfatning frem. Da Fredags­ møderne a tte r begyndte i Februar 1850, lød Opslaget herom lige­ frem paa »Reglementssagen«. Der anmeldtes Komitébetænkning over de sidst stillede Forslag om Læsestuens Anliggender. Men dette var formodentlig kun Begyndelsen. Fabricius havde paa et tidligere Tidspunkt søgt a t faa Bevægelsens Leder Kjær ind til sig i sin Lej­ lighed for a t bevæge ham til i Forvejen a t forelægge sine Opslag til Provstens Approbation. »Men han kom naturligviis ikke«. Man skulde tro, a t Bevægelsen nu havde faaet en saa kraftig Karakter, a t det maatte komme an paa en Styrkeprøve. Men, hvor underligt det end lyder, Fabricius’ Spaadom slog til, og det gik ganske som i 1842. Man hører i hele Forsommeren 1850 intetsomhelst mere om Forfatningsrørelsen paa Regensen, alt hvad der refereres, er et Par Karleinspektørfoi samlinger uden større Interesse. Det er helt andre Spørgsmaal, som Mindefesten over Oehlenschlåger, Stiftelsesfesten og Festen for de svenske Studenter d. 3dje Juni, som optager Tankerne. Druknede Fredagsmøderne i alt dette? Eller var det ikke snarere saaledes, at Datidens Studenter, ligesom de hurtigt havde ladet den nationale Traad falde, lige saa hurtigt sløvedes i deres Interesse for Indflydelse paa Regensens Ledelse. Hvor megen eller hvor liden Vægt man vil tillægge disse Forhold, kan man ikke komme fra et Indtryk af Stemningsherre­ dømme og Flygtighed hos Datidens Regensianere, et Indtryk som maaske rettelig maa tillægges hele det Slægtled, som de tilhørte. Men for Regensen er Treaarskrigens Periode et Tidsrum af forbi- gaaende Betydning, in tet varigt er skabt herinde i denne Tid, ingen interessante Skikkelser fremtræder derunder, og med Aaret 1851 var det, som om ethvert Minde om de bevægede Aar sporløst var forsvundet.140