RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

FORFATNINGSSAGEN 183 imod(!), a t sammenkalde Alumnerne til et Møde paa Conversa- tionsstuen Søndagen d. 4. Novbr. for a t overveje Andragender angaaende Forandringer i Regensreglementet. Herom overdrog For­ samlingen mig (Kiær) a t optage det Fornødne i Tilmeldelsen «. De Aander, som var dyssede i Ro i 1842 (Side 122), var aabenbart nu a tte r vaagnede. Da Kiær Dagen efter kom op til Provsten, og denne forlangte en Ansøgning om at maatte holde Mødet d. 4. Novbr., sagde Karleinspektøren rentud Nej. Man vilde jo ikke tage Beslut- ninger, men kun overveje Forslag om Regensens Anliggender; Mødet var altsaa ingen Generalforsamling og faldt ikke ind under Regle­ mentets Restemmelser om saadanne. En »Tilmeldelse« maatte derfor være nok. Prof. Petersen var nu i en virkelig Kattepine. Han mente, a t det var umuligt a t nedlægge Forbud, thi man kunde vel forbyde Opslag derom, men ikke forhindre selve Mødet, og paa dette vilde man naturligvis lave Besværinger og Andragender »om Portnøgler, Forsamlinger og Gud ved hvad.« Han havde forøvrigt allerede for et Aar siden, i Septbr. 1848, sendt Bestyrelsen Forslag til et nyt Reglement (»Regulativ«) for Regensalumnerne, men intet hørt om dets Skæbne. Nu var vel desværre det gunstige Øjeblik, en rolig Periode, gaaet tab t. Stipendiebestyrelsens Formand svarede benovet: »Hvad er der egentlig nu paafærde? Og hvo er auctor novarum rerum? ------------Naar ikke Slesvig-Holsten og Preussen give Folk noget at bestille, saa falde de paa andre Ting.« Det lykkedes dog Petersen at faa stablet et »Andragende« paa Benene, og Stipendiebestyrelsens Svar blev, a t man »bevilgede« Mødet. Hvad der forhandledes paa Søndagsmødet, kan nu ikke oplyses i sin Helhed, men Dagen efter indsendte 76 Alumner en Ansøgning, der begyndte saaledes: »I en Række af Aar har Conversationsstuen paa Regensen været ind­ rømmet Alumnerne til den daglige Samtale og til de Generalforsamlinger, som den høie Bestyrelse tillod efter Alumnernes Ansøgning. Men Samlivet og Udtalelsen af vore fælleds Ønsker vilde tilvisse frem­ mes, dersom den høie Bestyrelse gav os Frihed til at benytte Conversations­ stuen til de Møder, som vi efter Overeenskomst maatte sammenkalde, for at høre den almindelige Stemme om vore Anliggender«----------- Det var altsaa »Forsamlingsfriheden«, det først galdt om at erobre. Stipendiebestyrelsen bøjede sig med den Tillægsklausul, at^Sammen­ komsterne in tet maatte medføre, som stred mod Regensens Love og Vedtægter, og a t de Dagen i Forvejen skulde »anmeldes« til Prov­ sten. Viceprovsten havde oplyst denne om, at det nok var Tanken at