RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

F A K U L T E T E T R E D D E R G R A T IA L E R N E

1 1

tetets alm indelige Drift. Malling havde udregnet, hvor meget de to Institutioners aarlige Indtægt beløb sig til omregnet i Korn (Tdr. Byg). R esu lta tet var 8656 Tdr., hvoraf omtrent de to Tredjedele stammede fra K ommun itetet. Men af den samlede Udgift, 7587 Tdr., gik over fire Syvendedele til Universitetsprofessorerne, mindre end tre Syvende­ dele til K omm un itetets Stipendier*. D et var aabenbart ret uegent­ ligt, at man kunde kalde Universitetsundervisningen gratis for de studerende. Da Faku ltetet fik Lejlighed til at udtale sig om den nye Fundats, var aabenbart Hovedspørgsmaalene afgjorte. Men man stred mande- ligen for at redde, hvad endnu reddes kunde. Man foreslog 6 . Juni, a t hvis der ikke fandtes 70 Stipendiater, som var kvalificerede til de højere Grader, skulde F aku ltetet kunne have over 60 paa det laveste Stipendium , naar blot det samlede Antal ikke overskred 130. Denne Tillægsklausul lykkedes det at redde. Det samme galdt om det Forslag, at Nedsættelserne skulde strække sig over en fire- aarig i St. f. en tre-aarig Periode. Med Hensyn til Frederiksborgerne slu ttede man sig til Engelstofts Tanke, at de skulde opfylde de samme Betingelser som andre Skolers Disciple. »I sidste Aar vilde af 10 D im itterede kun Een være bleven Stipendiat, naar Privilegiet havde været indskrænket til dem, som vare erkj endte Laudabiles i Examen Artium«. Men med denne Begrænsning ønskede de Skolens Privile­ gium bevaret, da der herfra kom et uforholdsmæssigt stort Antal Trængende. Dog skulde Privilegiet kun gælde for 2 Studenter, men de øvrige burde »som hidindtil, concurrere ved at udarbeide et Specimen Latinitatis«. Herom kom dog Fundatsen ikke til at inde­ holde nogen Bestemmelse. Man slog ogsaa et Slag for de Privatister, som var dimitterede af Fædre o. 1. Uv ist, af hvilken Grund, imødekom ogsaa her Direktionen F aku ltetet og tilstod Privatisters Adgang »under særdeles Omstæn­ digheder«. D et v igtigste Fremskridt, som naaedes, var imidlertid R etten til at indstille værdige Ansøgere, som ikke havde opnaaet Stipendiet, til Gratialer. Herom stod nemlig in tet i Udkastet, skønt der jo fandtes Praksis for, at dette tidligere havde fundet Sted. Dog burde Udgiften hertil ikke overstige 500 Rbdlr. aarligt. Under disse Forhold var det mindre væsentligt, at Direktionen ikke optog et Forslag, der gik ud paa, at betydelige Summer af Oplagspenge fra Skolerne skulde diskvalificere ved Ansøgningerne om Kommunitet. E t Separatforslag fra Prof. Hornemann om, at Stipendierne skulde * Endda beregnede han ekstra 700 Tdr. til videnskabelige Apparater.