RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

181

FIRSK ILL INGSSUBSKR IPT IONEN

Underlæger. F. C. Petersen sørgede atter for, a t de fik Lov til a t beholde deres Stipendier under Fraværelsen. Det galdt ialt 11 Mand, af hvilke C. L. Th. Ibsen faldt ved Ekernforde. Til almindelig Sol­ datertjeneste udskreves 8 Regensianere i Marts, heriblandt Johannes Helms; Provstens egen Søn havde derimod været saa heldig a t trække et hø jt Nummer. Man overvejede nu i Stipendiebestyrelsen Petersens Forslag, om det kunde nytte at vedblive at lade Krigs- mændene beholde deres Legater. Man vedtog i Stedet at lade dem, som indkaldtes, fratræde mod Udsigt til Fornyelse. Først fra Efteraaret blev dette dog fast Regel ved en ministeriel Resolution af 8. Dec. Beslutningen skyldes langtfra svigtende Interesse for Alumnerne, tværtimod faar man paa alle Punkter Indtrykket af Forstaaelse og Sympati, og Bestemmelsen var jo ogsaa til deres sande Bedste.136 Men havde det været smaat med Offerviljen i Slutningen af 1848, blev det endnu ringere i 49. E t talende Bevis er »Firskillingssub­ skriptionen«. Det var en almindelig ugenlig Indsamling til de faldnes efterladte, som allerede var begyndt det foregaaende Aar, og da havde Fabricius haft mange Kvaler ved Indsamlingen paa Regensen, saa a t han ofte selv dækkede de tegnede Beløb. »Det Kiedsommelige i at faa en saa lille Gave, som ikke kan genere Nogen, (og hvorfor man blot behøver a t drikke en Kop Kaffe mindre om Ugen), ydet af Faa og det med Tværhed, medens den med Glæde og Nøiagtighed burde ydes af alle som Een, var for drøit for mig, endskjøndt jeg dog burde have forudseet dette Resultat«. Han overlod derfor nu Sagen til Alumnerne selv med en valgt Hovedkasserer (Reisz) og frivillige Indsamlere pr. Regensgang. Mest Lyst havde han til a t faa Sparebøsser ophængte i Porten »og paa andre meget besøgte Steder« — hvilke, Hr. Yiceprovst? — »men da jeg kjender vor Lyst til at gjøre Nar ad alting, for derunder a t skjule vor Blaseerthed, saa skal jeg vel vogte mig foi a t foreslaae det.« Fabricius føjer hertil nogle meget pessimistiske, men maaske ikke helt usande Ord: »Sagen er, a t den patriotiske eller nationale Ruus, som Bevægelsespartiet ifjor havde forstaaet a t bibringe os, og hvormed det lykkedes dem at frembringe vor tilsyneladende saa uskyldige, ja næsten loyale, men ikke desto mindre saa fordærvelige Revolution, nu er afløst af Slaphed og F o rsag thed ------------- Jeg kan dog ikke beskrive Dem min Stemning.« — Selv om Fredericiaslaget senere paa Somren hævede Modet hos Almenheden en Del og derved ogsaa bragte Lysten til a t yde Gaver i Vejret, blev dog hele Resultatet af Firskillings­