RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

ANDRE FR IV ILL IGE 179 være bleven grebet af Slesvigholstenerne og sendt til Rendsborg. Hen paa Forsommeren, da den danske Hær atter rykkede frem, dukkede ogsaa Studenterne atter op. Regensianeren stud. jur. P. Bruun fulgte saaledes som stedkendt med Patrouiller og angav, paa hvilke Steder man skulde udsætte Piketter. Den interessanteste af disse Alumner, H. C. Refslund, der havde virket saa ivrigt i Hans Kriigers Efterretningstjeneste og i Slutningen af Juni atter rejste over til Slesvig, tænkte sig imidlertid nu en anden Gerning ved Siden af den militære: »Da Alt endnu er saa usikkert, kan jeg vanskelig angive nogen speciel Retning for min Virksomhed endnu, men da jeg ved flere Aars Studium af Landets Historie har erhvervet mig nogen Kundskab til Landets nationale, folkelige, personale og locale For­ hold, og da saa faae af de Slesvigere, der ere bievne Landet og Kongen tro, kjende noget hertil, saa vil der sikkert blive mangfoldig Ledig­ hed til a t lægge Beslag paa mine Kræfter.« Det var altsaa et Kultur­ arbejde, som han nu vilde vie sig til.132 I den halvtomme Regens gik Livet i Sommeren 1848 stille hen. Endnu i Septbr., en Maaned efter Vaabenstilstanden, stod 21 Regen­ sianere — foruden 5 Kommunitetsalumner — ved Hæren. Tre af disse var avancerede til Officerer. Der blev fra Videnskabens Side vist stor Langmodighed over for disse Martis Sønner; F. C. Petersen mente, a t kun Officererne burde fratræde Stipendierne, men a t de øvrige maatte beholde dem, saa længe Krigsspørgsmaalet var uaf­ gjort. Kun lidet anede han, a t der skulde gaa halvtredje Aar, før dette var Tilfældet. Og dog havde det været fristende, a t lade ogsaa de andre fratræde med Udsigt til Fornyelse af Stipendierne, naar de atter saa sig i Stand til a t optage Studierne. Thi efter det nye Reglements Indskrænkning af Stipendiernes Antal var der i Efter- aaret 1848 saa faa ledige Pladser, at man — bortset fra de privi­ legerede Alumner — kun havde 4 Kommunitetspladser og slet ingen Regenspladser a t uddele.133 I de europæiske Krigsuroligheders Spor fulgte i 1848 Koleraen. Regenslægen overvejede i Slutningen af August, da den nærmede sig Danmarks Grænser, om man i paakommende Tilfælde skulde indrette »den saakaldte Kirke«, altsaa den nuværende Læsesal, til Sygestue, men han ansaa det dog for utilraadeligt a t anlægge et Hospital i en Bygning som Regensen. Han begrundede dette med, at det var usikkert, om Sygdommen var smitsom (!), men Sygdomme af den Natur udviklede sig let til a t blive smitsomme (!!). Hellere vilde han indskrænke sig til at henlede Alumnerne paa Betydningen 12 *