RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

174

FLERTALLETS SVAR T IL J . E. LARSEN

til a t forbigaae ham i Concurrence med andre mere værdige Stude­ rende. Fremdeles kunne den Paagjeldendes Kaar i Mellemtiden være bievne forbedrede, navnlig ved tildelte Stipendier«. Men Kon- sistoriums Flertal indvendte herimod, a t man saa vilde behandle Regensianerne strengere end de andre Kollegiealumner, og det pegede navnlig paa Regensprovstens Protester (»den mislige Ind­ flydelse paa Regentsprovstens allerede forud vanskelige Stilling«). »Det vilde nemlig udenfor al Tvivl blive den herskende Opinion hos Regentsianerne, at alle Afslag paa Ansøgninger om Fornyelse af Stipendier maatte tilskrives ufordelagtige Vidnesbyrd af Re­ gentsprovsten«. Alle dennes Formaninger og Paamindelser til Studenter, som begyndte a t afvige fra den rette Vej, vilde blive uden gode Frugter, da de snarere vilde blive opfattede som Trudsler om Stipendiets Ophør end som »faderlige Erindringer«. Ja, Resul­ ta te t vilde maaske blive et hæsligt Øjentjeneri over for den over­ ordnede. Men ogsaa paa Forholdet mellem Regensalumnerne og de øvrige Professorer vilde Indretningen virke uheldigt ved a t vise Mistillid fra disse sidstes Side; det vilde ikke være muligt a t gøre lige Skel for alle; endelig vilde Kontrollen kun komme til a t ramme Regensianerne, mens de øvrige Kommunitetsalumner blev saa godt som fritagne derfor. Konsistorium havde derfor fraraadet J. E. Larsens Forslag. Det tjener til Universitetsdirektionens Ære, at den efter a t have anført adskillige yderligere Grunde, som efter dens Mening talte for Larsens Forslag, dog endte med a t sige: »Da imid­ lertid Consistoriet med saa afgjort Pluralitet har stemt imod, at Stipendietiden fastsættes til et Aar ad Gangen, skal Directionen heller ikke insistere paa denne Forandring«. Den foretrak oven i Købet Konsistoriums primære Forslag (4 Aar paa een Gang) frem for det subsidiære ( 3 + 1 Aar). Men til Gengæld krævede man, at Alumnerne hvert Aar skulde afgive Testimonium paupertatis. De øvrige Ændringer i Reglementet af 1818 voldte ingen alvorlig Meningsforskel. Da den filosofiske (»anden«) Eksamen stod for sin Ophævelse, foreslog Direktionen, a t Stipendierne som Regel først burde kunne faas efter 1 Aars Studium ved Universitetet. Desuden foreslog man, a t den Forskel, som tidligere havde været gjort mellem Studenter fra Skolerne og de privat dimitterede i det første Studieaar bortfaldt, naar de sidste ligeledes havde Laud til Artium og godt­ gjorde, a t de var trængende og værdige. Endnu stod de privilegerede Alumner tilbage. Direktionen dis­ kuterede atter det gamle Spørgsmaal, om der skulde kræves Ufor-