RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

173

J . E. LARSENS MINDRETALSVOTUM

ordinære Gratialer, ligesom efter Reglementet 1818. Man ønskede hertil indtil 500 Rbdlr., uddelte i Summer paa fra 10 til 30 Rdlr. Endvidere havde Konsistorium genoptaget den gamle Tanke fra 1818 om Kandidatstipendier (S. 6 og 9). Man foreslog hertil en Sum af 4—500 Rbdlr., uddelte i Portioner å 100 Rbd. »Hvad dette For­ slag angaaer, da kan Directionen ikke andet end erkjende, at herved udentvivl paa den rigtigste og hensigtsmæssigste Maade netop vil være sørget for, a t de mere fremragende videnskabelige Talenter blandt de Studerende ved passende Understøttelser fra Communi- te te t kunde bevares og vindes for Videnskabens Tjeneste«. Den nye Klasseinddeling var altsaa nu lige saa forladt af Guder og Mennesker som den tidligere Gradsinddeling. For den sidste op- traad te endnu en Forsvarer, nemlig selve Geheimestatsminister Anders Sandøe Ørsted, der pegede paa, at ved at gøre Stipendiet saa betyde­ ligt, som efter det foreliggende Forslag, gjorde man det samtidig tilgængeligt for Færre. De øvrige Kollegiers (Valkendorfs, Borchs og Elers’) Beboere vilde sjældent kunne opnaa Stipendiet, som i det Hele blev lidet tilgængeligt for de mange, som ikke vilde flytte ind (»ligge«) paa Regensen. Man burde hellere anvende Tilskuddet paa anden Maade. Men Kolderup-Rosenvinge gendrev ham med Prof. Petersens gode Grunde, og Engelstoft støttede ham med Kraft, saa a t det lykkedes a t samle Enighed om det nye Forslags Grundtanke. Saa var der Spørgsmaalet om Udvidelsen af Stipendiet fra 3 til 4 Aar og om den eetaarige Uddeling. Konsistorium havde peget paa, a t dette sidste stred mod Praksis ved de øvrige Legater, som var paa 3—6 Aar, og a t man næppe vilde vinde synderligt ved en Afvigelse fra det sædvanlige, da Resultatet sikkert ligesom nu blev, a t man lod de flittige, som havde ført et ustraffeligt Levnet, beholde Stipendiet. Subsidiært havde Konsistorium foreslaaet en Bort­ givelse paa 3 Aar, saaledes a t det fjerde Aar kunde tilstaas særligt værdige. Imidlertid maa Prof. J. E. Larsen til Trods for sit Løfte alligevel have indsendt et Minoritetsvotum, thi man ser, a t Direk­ tionen kom til a t tage Stilling til hans Særstandpunkt. Larsen havde skrevet: »Uagtet en Student kan producere de sædvanlige Flids­ attester, og der ei kan imputeres ham noget saadant aabenbar usæde­ ligt Forhold, a t han derved kan antages at have forbrudt den Ret til at nyde et Stipendium, som han allerede er i Besiddelse af, kan man dog, især naar han har haft Plads paa Regentsen, have en til­ strækkelig begrundet moralsk Overbeviisning om, a t han ikke er flittig eller ikke opfører sig roesværdigt, hvilket maa ansees for nok