RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

172

UN IVERS ITETET S ANDET FORSLAG

og end mere paadrage den Skin deraf og Beskyldning derfor«. D. 23. Janua r 1847 begyndte Slaget mellem de to Modstandere i Konsisto­ rium. Stridspunktet var den aarlige Fornyelse. »Efter lang De­ batte lykkedes at bringe dette Forslag til a t falde med 9 Stemmer af 12 imod det. Men Faren er ikke overstaaet. Larsen giver Minori­ tets Votum, og Forslaget er Directionens eget«. Drøftelsen fortsattes d. 3. Febr. Men to Dage forinden skrivei Petersen i sin Dagbog: »Jeg har i Dag hav t den store Glæde og Satis- faction, at Prof. Larsen har erklæret, at han vilde vise, hvor megen Agtelse han havde for min Mening ved a t frafalde sit Minoritets- Votum. Dermed anseer jeg Reformen i dens Hovedmomenter sikkret«. Ja, dette var meget smukt af Larsen, men Taknemligheden bør dog vel være noget begrænset, naar man betænker, at han ganske alene bærer Ansvaret for, at Reformarbejdet udsattes fra 1. Oktbr. 1845 til 1. Febr. 1847. Nu gik det forholdsvis rask. D. 27. Febr. kunde Konsistorium ind­ sende sin anden Betænkning i Sagen. Men samtidig var ogsaa Iveren blandt de studerende for Spørgsmaalets Løsning bleven saa stor, a t da der i 1847 oven i Købet indtraf en Dyrtid, lod den sig ikke længer holde nede. Regensianerne vedtog paa et Møde, hvortil de forøvrigt ikke havde faaet Tilladelse, at underskrive en Ansøgning om Dyr­ tidsgratiale eller maanedlige Tillæg, da Priserne paa de vigtigste Livsfornødenheder var stegne til det dobbelte, ja tredobbelte. Da det i Sommeren 1847 viste sig, a t Stipendiesagen ikke vilde blive løst før Etatsraad J. O. Hansens Hjemkomst, skaffede Kolderup- Rosenvinge paa Petersens Foranledning Alumnerne et maanedligt Tillæg af 2 Rbdl. for Tiden Marts—Oktbr. Men selve Reformen lod stadig vente paa sig, og paa Aarets sidste Dag skrev Petersen: »Sti­ pendiesagen endnu uafgiort. Jeg har dog ikke opgivet, a t den kan træde i K raft fra 1ste Jan. 1848«.129) Den endelige Forhandling i Universitetsdirektionen bragte ikke meget nyt frem. Direktionen frafaldt sin Tanke om de tre Klasser Studenter, som skulde være berettigede til at komme i Betragtning til Legaterne (se S. 168) og bøjede sig for Konsistoriums Indvending, at den tredje Klasse, de ikke synderligt begavede, ingen Berettigelse havde til at opnaa offentlige Stipendier. Ligeledes gik man ind paa Konsistoriums Ræsonnement om den første Klasse, de fremragende videnskabelige Talenter, at det var vanskeligt allerede i det første akademiske Aar at blive klar over, om slige forelaa. Derimod mente Direktionen, at de særligt udmærkede kunde støttes med ekstra­