RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

K A N D I D A T S T I P E N D I E R N E O P G IV E S

1 0

turde maaskee være, om Nogen beviisligen ved Sygdom b lev i en længere Tid hindret fra a t dyrke sine Studier«. Men saadanne »enkelte Undtagelser« burde bestemm es i livert Tilfælde for sig og aldrig gøres for mere end et h a lv t Aar. Hermed brast H aabet om Oprettelsen af de »fellow«-Stillinger, som P eter Erasmus Müller havde interesseret sig saa m eget for. Kand idaterne b lev simpelthen h enviste til Borchs og E lers’ Kollegier, der den Dag i Dag er deres magre Trøst. Men der ligger i Virkeligheden et S tykke Karakteristik af de to H istorikere i deres forskellige Holdn ing til dette Spørgsmaal. Ogsaa paa andre Punkter holdt D irektionen igen over for Faku l­ te te t. Man vilde ikke gaa med til at lade særligt flinke Alumner være »Springere« ved Oprykningen til de højere Grader, men alle, der kunde præstere F lidsattester, skulde være berettigede til efter et Aars Forløb at avancere. Man fand t heller ingen Grund til a t søge nogle Regensstipend ier forhøjede af Ligbærerkassens Overskud. Derimod var man enig med F aku lte tet i, at man efterhaanden burde komme bort fra de ekstraordinære Kommun itetsstipend ier til uvedkommende, men man m ente ganske v ist, at man ikke behøvede at sæ tte dette i Forbindelse med P lanen. I Udkastets § 15 stod der foreløbig, at medens Un iversitetspedellerne sam t Sognepræsten, Kapellanen og K ateketen ved T rin ita tis’ K irke behold t deres Stipendier, skulde disse straks bortfalde for Skoleholderen ved de 32 Mænds Skole og for Landmaalerne, de grønlandske Sem inarister, Vaisenhusinforma- torerne og den astronom iske Observator, saa snart de nuværende Indehavere af Stillingerne fratraadte. D e t kan med det samme bemærkes, at hele Paragrafen udgik af den endelige Fundats. Engelstofts øvrige Afvigelser fra Faku ltetsforslaget var mindre betydelige, men ret praktiske. Ovei for forsømmelige Studenter, som ikke tilhørte det theologiske Studium , vilde han lade F aku ltete t forhøre sig hos vedkomm ende Faku ltet, ikke hos Konsistorium ; som T iltrædelsesdatoer satte han 1ste Novbr. og 1ste Maj, som ogsaa var de akademiske Semestres Begyndelse, i Modsætning til de tidligere: 22de Novbr. og 22de Maj. Man kan spørge om, hvorfor Un iversitetsd irektionen , der dog i Principet: En effektivere Hjælp forbundet med en skarpere Kontrol, fulgte Faku ltetet, i Udførelsen v iste sig saa m eget mere paaholden. Forklaringen maa v el søges i de alm indelige økonom iske Forholds Elendighed, der gjorde, a t de højere Myndigheder heller ikke nu kunde staa for Fristelsen til at flænse i K omm un itetets Sider. K omm un itetet skulde stad ig vedb live at yde sit B idrag til Un iversi