RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

J . E. LARSENS SMØLERI 171 Pluraliteten vil netop befinde sig i denne Casus«. Atter en Maaned senere sendte Petersen Stipendiebestyrelsen en ny alvorlig Paamin- delse: »Jeg vil nu ikke tale om, hvor ubehagelig denne Udsættelse af mere end een Grund er for mig, men in tet er naturligere, end a t Forandringen imødesees med Længsel, blandet med Misfornøjelse over Udsættelsen, blandt de Studerende. Man kan ikke fortænke dem heri, og jeg tør ingenlunde indestaae for, at det vil lykkes mig fremdeles a t afholde dem fra a t indkomme med formelige Andra­ gender«. J. E. Larsen paategnede dette Brev en Bemærkning om, at han haabede endnu i samme Uge at kunne ekspedere Sagen. Men hans Haab gik ikke i Opfyldelse, og saa kom Sommerferien. Efter denne, i August 1846, tog Petersen atter fat paa sine For­ maninger. I de følgende Maaneder var Larsen Genstand for hans stadige og ustanselige Bombardement. D. 13. Oktbr. »bønfalder« Regensprovsten ham om før sin Afrejse til Stænderne at ekspedere Sagen. Og se! Henimod Maanedens Slutning, altsaa efter tretten Maa- neders Granskning, kommer virkelig Prof. Larsens Votum. Det var da vel et omfattende og indgaaende Arbejde? Lad os høre Petersens Dom: »Det aldeles utilbørlige Ophold af Sagen er dobbelt dadel­ værdigt, da det, han har præsteret, ikke er mere end nogle Timers Arbeide, og den eneste Mening, der er af nogen Vigtighed, yttredes af ham strax ved Sagens Begyndelse og lige saa godt kunde være nedskreven for over et Aar siden«. Men endelig var der da gaaet Hul paa Bylden, og faa Dage efter modtog Prof. Petersen fra Stipendiebestyrelsen Opfordring til at skrive et Udkast til Komitébetænkningen. Ved uafbrudt Arbejde lykkedes det ham a t stille den paa Benene paa 21/2 Døgn. D. 30. Oktbr. var den i Formandens Haand. Saa holdtes der d. 16. Nvbr. Komitémøde, hvori Revisionen a tte r overdroges til Petersen, saa- ledes a t Scharling skulde tilse Arbejdet. D. 21. Nvbr. var den revi­ derede Betænkning i renskreven Stand færdig til Underskrift af Stipendiebestyrelsens Medlemmer. Den fyldte da 36 Foliosider.128) Men hermed var Prof. Larsens Modstand ingenlunde overvunden. Efter sin Hjemkomst fra Stænderne tog han atter Kampen for de 1-aarige Stipendier op, men paa en ny Kampplads, i Konsistorium. Hans Indlæg herfor besvaredes dog øjeblikkelig af en Moderklæring fra Petersen. »Jo meere jeg sætter mig ind heri, desto mere maae jeg modsætte mig dette Forslag. Det er abnormt fra alle andre Stipen­ dier, odieust og precairt i sine Virkninger. Det vil give Anledning til Øjentjenere og udsætte Bestyrelsen baade for at begaae Uret,