RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

DE EETAAR IGE ST IPEND IER 169 som anstrengte sig. Dernæst optog Direktionen det theologiske Fakultets gamle Tanke fra 1818 (Side 9) om en Udnævnelse af Alum­ nerne paa ganske kort Tid med derpaa følgende Forlængelser, naar de viste sig værdige hertil. Den vilde oven i Købet kun udnævne dem for eet Aar ad Gangen og henviste til Analogien ved Skole­ legaterne. Endelig gjorde den opmærksom paa, at det Antal Pladser, som ved hver Uddeling skulde tillægges de forskellige Fakulteter, ikke burde staa i nøjagtigt arithmetisk Forhold til det Antal stu­ derende inden for hvert Fakultet, som havde ansøgt. Resultatet blev, a t Universitetsdirektionen 30. Sept. 1845 paalagde Konsistorium at underkaste enkelte Punkter i Forslaget en ny Drøftelse. Først 27. Febr. 1847 fulgte Konsistoriums Svar herpaa. Universitetsdirektionens Handlemaade blev ikke betragtet med venlige Øjne paa Regensen. Prof. Petersen røber, at Indvendingerne stammede fra E tatsraad Jens Olaus Hansen, hvis »Projecter« længe havde været ham bekendte. »Disse see tildeels ret plausible ud, naar man ubekiendt med Forholdene betragter Sagen in abstracto; men de ere deels ufornødne, deels saa umulige at udføre, at jeg, saafremt de finde Rifald, ikke veed, hvorledes jeg skulde kunne forestaae mit Embede som Gom. og Reg. Provst. Jeg har allerede i Overgaars [d. v. s. 8. Okt.] afgivet min Erklæring og Protest til Bestyrelsen«. Og Fabricius skrev sukkende til ham: »Skulde det saa vel overveiede Stipendieforslag ikke trænge igjennem, ærgrer jeg mig noget ganske forskrækkeligt«. Petersen var da heller ikke til Sinds at gaa ind paa Universitetsdirektionens Ideer, og nogle Dage senere, da han ind­ sendte en Ansøgning fra 16 Alumner om a t maatte beholde Stipen­ dierne i ialt fire Aar, sagde han først til dem, at deres Andragende var overflødigt, da man søgte at opnaa det samme for alle Alum­ nernes Vedkommende. Han antydede altsaa ikke med eet Ord, at de overordnede Myndigheder gjorde sig ganske andre Tanker om denne Sag end han. Men i Konsistorium truede hele Sagen imens med at gaa i Staa, skønt Provsten hvert Øjeblik paamindede derom. Ved Uddelingen af Stipendierne i Decbr. 1845 havde han atter stærkt følt Ulemperne ved Gradsinddelingen. Tre Alumner, som allerede i l x/2 Aar havde nydt anden Grad, blev denne Gang atter nedsatte i første. Fabricius trøstede ham med en af sine »velsignede« Billetter: »Jeg kan ikke noksom beundre den Udholdenhed, hvormed De saa ufortrødent arbeider for en Stiftelse, der spilder Dem en saa uhyre Mængde Tid, og hvor det synes, som man. aldrig skulde komme til Orden«.127)