RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

ST IPEND IEB E S TYR E L S EN S OPRETTELSE 165 Forhold havde staaet i direkte Forbindelse med Universitetsdirek­ tionen, altsaa fungeret lige under Datidens Ministerium. Konsistorium fik dernæst Dispensationsret i flere Tilfælde (ang. privat dimitterede Studenter o. 1.) og Ret til at forringe et Stipendium eller fratage en Student dette. Endelig overgik den Ret, som det theologiske Fakultet tidligere havde haft til a t udnævne Regensens Embedsmænd og Betjente, nu til Konsistorium. Det var altsaa en Koncentration af det akademiske Selvstyre, som hermed fandt Sted, rigtignok saaledes, at det konservative Element, »Senatet«, fik en Styrkelse. Men i alt Fald var der ved at bryde Theologernes Enevælde i Stipendiernes Bestyrelse gjort et Skridt fremad mod friere og rimeligere Forhold, og den naturlige Følge heraf maatte først og fremmest blive, at det Præ, som de theo­ logiske Studenter hidtil havde haft til Stipendierne, maatte komme under Diskussion. Den nye Indretning traad te i Kraft fra og med d. 1ste Jan. 1845.124) Det gik med den store Reform af Kommunitetet 1848 paa anden Maade end med dens Forgænger 30 Aar tidligere: Den drivende K raft var nu den Mand, der levede nærmest paa Livet af Alumnerne og maatte have det klareste Indtryk af, hvor Skoen trykkede. Der­ imod blev Stødet givet af Universitetsdirektionen, der straks efter Kommunitetets Henlæggelse under Kvæsturen 1843 af Konsisto­ rium havde begæret en Plan til en Nyordning af det akademiske Stipendievæsen. Efter Indretningen af den nye Stipendiebestyrelse og Ombygningen af Regensen stod Petersen midt i 1840-erne paa Overgangen til den Alder, da han selv vilde have betegnet sig som Senex. Arbejdet paa Kommunitetsreformen er hans sidste store Indsats, inden han gaar ind i Stillingen som den blide Olding, hvad der meget træffende faldt sammen med Afskaffelsen af Enevælden og Indførelsen af det folkelige Styre i Landet. Petersen havde længe syslet med den Tanke, at Stipendiets laveste Grad under de stigende Priser var altfor lidt til Studenterne at leve af. De dobbelte Portioner, som Islænderne havde opnaaet 1832 (S. 150), burde i Virkeligheden have været udstrakte til alle danske Alumner. Han havde tidligere forgæves søgt om en Forøgelse af Pladserne i 2den Grad. Nu vilde han helt bort fra Gradsinddelingen. Paa Grund af de gode Tider for Landbruget sank Antallet af An­ søgere jevnt Aar for Aar (fra 367 i 1834 til 166 i 1844), saa at det