RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

162

KARLENES LØN

ningen om Uredelighed som en nødvendig Egenskab for en Regent- sianer«. Fabricius fandt ogsaa Generalforsamlingsbeslutningen noget »udelicat«, men han indrømmede, a t »Studenternes Letsindighed i Pengesager er grændseløs«. Forøvrigt troede han, a t Beslutningen snarere vilde skade end gavne Karlene, da den, som klagede, udsatte sig for a t blive herreløs. Resultatet blev imidlertid, a t Stipendiebe­ styrelsen bevilgede en ny Generalforsamling, som dog først blev holdt i Februar 1848. Her nedsattes der en tre Mands Komité, som skulde hæve hele Beløbet af Karlelønninger hos Provsten og selv fordele dem. Men da ikke blot Provst og Viceprovst fandt dette betænkeligt, men desuden 46 Alumner protesterede mod General­ forsamlingsbeslutningen, blev det endelige Resultat, at Stipendie­ bestyrelsen nægtede sin Approbation. Alt blev saaledes ved det gamle, selv om alle var enige om, a t en bedre Ordning var nødvendig. De kort derefter indtrufne politiske Begivenheder bragte foreløbig Sagen i Glemme. Karlespørgsmaalet viser tydeligt Vanskelighederne ved a t gennem­ føre et regensielt Selvstyre. Generalforsamlingerne overværedes af saa faa Medlemmer, a t man Gang paa Gang ser den Scene opført, a t et langt større Antal Alumner umiddelbart derefter protesterer mod Beslutningerne og forlanger ny Generalforsamling sammenkaldt, hvorpaa Skuespillet begynder forfra. Ingen Ting kan saaledes gen­ nemføres, og selv om Sagen har sin humoristiske Side, kan den ogsaa til Tider virke noget trættende. Paa Prof. Petersen virkede den i hvert Fald trættende. Den gav ham ikke Lyst til a t udvide Ram­ merne for Regensianernes Magtfylde yderligere.123) Kun ved enkelte Lejligheder blev der endnu slaaet herpaa. Efter Nytaarssangen d. 31te Decbr. 1845 havde Provsten ta lt under Lin­ den, da stud. theol. F. E. Petersen traad te frem og efter en Lovtale over Prof. Petersen for den tilvejebragte Arbejdsro og Hygge begyndte paa vidtløftige Beklagelser over Portlukningen og Bestemmelserne i Reglementet om Forbud mod Forsamlinger og Gilder paa Regensen, hvilket han altsammen erklærede, a t han »hadede«. Han bad Petersen om a t anvende sin Indflydelse paa at forandre disse Ting, navnlig burde Provsten ikke blande sig i Gilderne, saa længe der ikke blev klaget derover fra de andre Alumners Side, og han opfordrede Op­ positionen til Udholdenhed for a t vinde Sejren. Naturligvis faldt disse Ord paa Klippegrund hos Provsten, men heller ikke hos de omstaaende synes de a t have slaaet an. Senere hørte Prof. Petersen, a t der ingen forudgaaende Aftale laa til Grund