RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

U N IVER SITET SD IREK T IONEN S UDKAST 9 Eneste, th i selv den Nøisom ste kunde ei bespises for de 4 Mrk. S. V., han ugentligen modtager. D et var altsaa blot en liden Deel, af hvad der skyld tes Alumnerne, naar disse erholdte et til Klosterdaleren svarende Gratiale.« . . D et har sin B etydn ing her at se den Sammen­ ligning anvendt mellem Forpligtelserne over for Alumnerne og over for Embedsmændene, der senere saa ofte er bleven hævdet. Endelig, i Slutningen af Marts 1818, kom den glædelige foreløbige Meddelelse til Faku ltetet, at et n y t Reglement var paa Trapperne. To Maaneder senere, 23. Maj, fulgte et Udkast til et saadant til Theologernes behagelige Overvejelse. Man mente heri, ikke at kunne overskride Tallet 130 for Kommunitetsalumnerne, da der oprindelig havde været 100, og nu oven i K øbet de norske fragik. D ette var endda over en Tredjedel mere, end hvad Christian VI havde fastsat 1732. Nedsæ ttelsen fra 154 til 130 skulde ske i Løbet af tre Aar. Inden for de tre Grader foretrak man Tallene 60 — 40 — 30 i Stedet for de foreslaaede 60 — 50 — 24. Herved kom der et større Tal i den øverste Grad, og den for enhver Grad bestem te Sum b lev lige sto r (!). M. H. t. Adgangen til Stipendiet kunde man ikke tiltræde, at Privatister skulde kunne opnaa det allerede i deres første Aar, da den private Undervisning var den kostbareste. Derimod stilledes Gratister fra Skolerne paa lige Fod med Stipendiater, naar begge Parter havde mg i Hovedkarakter. Islændere, Færinger og Grønlændere skulde vedb live at være privilegerede som hidtil, derimod opførtes det nye K rav for Studenter fra Frederiksborg Skole, at de skulde være de samme Betingelser underkastede som de øvrige studerende. Engels­ to ft havde herom skrevet i Udkastets Motiver: »Der skiønnes ikke at være m indste Grund, hvorfor Frederiksborg Skole, som nu i alle Henseender er sa t paa lige Fod med de andre Skoler, skulde nyde noget Privilegium . . .« Angaaende candidati philosophiae med mindst haud og med Hensyn til en Varighed af Stipendiet for 4 Aar fulgte man det theol. Faku ltets Forslag, men naar dette havde været stem t for, at Udnævnelserne kun foretoges paa to Aar, og man derefter forlængede med et Aar ad Gangen, mente Engelstoft: »Dette vilde kun volde ufornøden V idtløftighed, th i man vilde dog ikke nægte nogen For­ længelsen paa endnu et Aar, naar han ikke dertil havde giort sig uværdig; men giør han sig uværdig, da kan Facu ltetet altid, efter § 12, indeholde eller fiatage Beneficiet«. Derimod stillede Engelstoft sig som absolut Modstander af Forlængelser ud over de fire Aar, »da saadan Faveur enten maatte b live til Præjudice for trængende Aspiranter, eller anledige extraordinair Udgift. Den eneste Undtagelse