RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

p r o b l e m e t : e n n a t t e v a g t 161 vagten nok vilde aabne for dem. Selv om Nattevagten fra Begyn­ delsen var ædruelig, ærlig og paapasselig, vilde det være yderst van­ skeligt for ham a t bevare disse Egenskaber. Men Hovedsagen for Provsten var følgende: »Den Control, som man ved Nattevagten skulde have med, hvad der passerer paa Gaarden om Natten, vilde snart reduceres til Lidet eller intet, da han af Føielighed, ved Over­ talelse, Bestikkelse, og overhovedet for at staae sig godt med Alum­ nerne vilde fortie det. I Begyndelsen vilde dette skee som Und­ tagelse, senere af Vane. Efterkom Nattevagten sin Pligt, vilde man betragte ham som Provstens Spion«. Besultatet blev da ogsaa, at først da Petersen laa i sin Grav, kom der Nattevagt paa Regensen. Regenskarlen og Rengøringskonerne lod kun høre fra sig, naar der var Tale om Lønforhøjelse. Petersen var altid rede til at gaa i Ilden for dem, og en Gang var han det i dobbelt Grad, nemlig da han i Decbr. 1843 blev klar over, a t der ved den kort forinden indførte Nyordning var gjort Tyendet Uret, da man ikke havde kunnet over­ skue Tilvæksten i Arbejdet og derfor havde ansat Lønnen for lavt. Han satte sig da straks i Bevægelse, og det lykkedes ham ogsaa efter nogle Maaneders Anstrengelser a t opnaa et betydeligt Tillæg. Hvilke Vanskeligheder der forøvrigt den Gang var med at skaffe ordentlige Folk, fremgaar af Regenskarlen Jørgen Jacobsens Skæbne. Efter a t have tjen t i omtrent 20 Aar paa Gaarden og altid have opført sig tilfredsstillende, forfaldt han og maatte en Tur paa Hospitalet for Delirium. Han vendte derefter tilbage til sin Plads. »Jeg har for­ manet ham paa det bedste«, ender Provsten beroligende sin Beretning i Dagbogen.122) De øvrige Karle paa Regensen, der stod i privat Tjenesteforhold til Alumnerne og lønnedes af disse, gav derimod stadig Anledning til Riv­ ninger. Snart laa Skylden paa den ene, snart paa den anden Side. Undertiden, som i Nvbr. 1843, blev en Karl overbevist om Utroskab mod sin »Herre«, og Meningerne om Fremgangsmaaden over for ham var da delte, idet som Regel en Gruppe af Regensianerne vilde lade Naade gaa for Ret. Til andre Tider var det Karlenes Rettigheder, som ikke overholdtes fra Alumnernes Side. I Slutningen af 1847 vedtog derfor en Generalforsamling, at den Karl, som ved en Maaneds Udgang ikke havde faaet sin Løn fra sin Herre, gennem Karleinspek­ tørerne kunde faa den udlagt hos Regensprovsten i vedkommendes Stipendium for den følgende Maaned, men a t han til Gengæld fortabte sin Ret, hvis han ikke foretog Henvendelsen. En Fjerdedel af Re­ gensianerne protesterede øjeblikkelig hos Petersen mod »Forudsæt­ ii