RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

158

STUD IELA AN

— 4 Kr. 69 Øre. Perioden efter 1848 har forøget Legatrækken med endnu fem : Fabricius’, Grams, Frk. Lorcks, Julius Lassens og Buscks, men Summen af disse overstiger til Gengæld betydeligt de oven­ nævnte syttens. En heldig Bestemmelse var det dog, a t Univer- sitetsdirektionen 1839 besluttede, at der ikke længer skulde tages Hensyn til den almindelige Bestemmelse i Fundatserne, hvorefter Legaterne var henlagte til bestemte Regenskamre.119) Som det tredje Fremskridt i denne Tid, der kom alle Regensianere til Gode, kan nævnes det Dyrtidstillæg, der udbetaltes i Sommer- halvaaret 1847 som en Optakt til den forestaaende Forhøjelse af Stipendiet. Selv om det kun drejede sig om 2 Rbdl. om Maaneden, havde Sagen ogsaa en principiel Betydning. Det blev ikke sidste Gang, der blev banket paa denne Dør under kritiske Forhold.120) Endnu kan det bemærkes, a t det 1844 tillodes Stipendiebestyrelsen at yde rentefrie Studielaan af Kommunitetets Midler til særligt kvali­ ficerede studerende, og at dette skulde ske efter lempelige Regler. Senere sattes Maksimumslaanet for hver enkelt Student til 100 Rdlr., og det hele udestaaende Beløb til 1000 Rdlr. Det var saaledes ret beskedne Summer, hvorom det drejede sig, men et vigtigt Princip var knæsat, og Sagen var af Betydning, ikke blot for de Studenter, som endnu ikke havde opnaaet Stipendiet, men ogsaa og særlig for dem, hvis Regenstid var udløbet, uden at de endnu havde naaet a t gøre sig færdige til Eksamenbordet.121) — Til Billedet af Regenslivet hører dog ogsaa a t dvæle korteligt ved den Skare Bestillingsmænd, som havde til Opgave at gøre Livet behageligt for Alumnerne. I første Linje blandt dem staar Under- betjent og Portner. De to Stillinger havde oprindelig været forenede, men 1777 var den daværende Portner blevet omdøbt til »Betjent«, og 1782 var Arbejdet blevet delt mellem en »Dagvægter« eller »Svejt­ ser« (senere »Portner«) og denne Betjent. Ligesom han havde sin In­ struks (S. 91), fik ogsaa Portneren Jens Mortensen 1842 en saadan, der paalagde ham »den nøieste Opsigt med alle de Ind- og Udgaaende paa Regentsen, som ikke høre til Stiftelsens Beboere«. Han skulde passe paa, a t uvedkommende ikke opholdt sig i Gaarden eller paa Gangene, a t ingen bar noget ud uden at kunne gøre Rede for, hvad det var, og a t uvedkommende ikke tog Ophold herinde, hvad der øjeblikkelig skulde meldes til Provsten. Naar det endvidere paalagdes ham at afværge alle Opløb i Nærheden af Regensen, var der dog heldigvis tilføjet den Begrænsning: »efter Mulighed«. Men i fornødent Fald skulde han i Petersens og Fabricius’ Fraværelse laase Porten