RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

157

REGENSLEGATERNE

lægge Jernbaand om Stammen. Heldigvis viste dette sig ufornødent, og overhovedet havde den stærke Ængstelse ikke været nødvendig. Den 60-aarige Lind overstod ikke blot Krisen, men viste ikke senere

foruroligende Tegn. Den fortsatte med fuld K raft en Tilværelse, der ikke var begrænset af to Menneske­ aldre og i det Hele ikke kunde siges a t have sin Grænse.118) En mindre Fordel end Ombyg­ ningen, men dog ikke helt til at foragte, var den stadig voksende Strøm af smaa Regenslegater, som undertiden oprettedes af forhenvæ­ rende Regensianere, der var bleven bløde om H jertet ved at tænke paa deres Ungdoms lykkelige Dage (K. G. Groths). I hin Tid, da Penge var mere værd, var disse »Støvle­ legater« til større Glæde end nu, da mange af dem i det Højeste er bleven til »Støvleforsaalingslegater«. Nogle Legater, som var gaaet ind i Massen af Kommunitetsmidler (som Nolds), frigjordes atter; til

Fig. 33 . Fr. Fabricius.

Gengæld blev det Bingske Legat, som hidtil havde været udbetalt til Regensalumner med 12 Por­ tioner, fra 1841 indskrænket til 10. Fra 1848 bestod derfor Regens- legaterne af følgende Række:

Grotiis, Holms,

Anonymi, Bangs, Bartholin-Finckes, Bings, Brochmand-Mule-Fiurens, Dalgaards, Decollatæ Virginis, Domus Regiæ, Gluds,

Julianum, Justesens, Masio-Rostgaar ds, Müllers, Nolds og Rostgaards.

Hvis man finder Rækken statelig, bør det ikke glemmes, at Stør­ relsen af de halvaarlige Portioner ligger mellem 21 Kr. 12 Øre og —