RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

156

OMBYGN INGEN OG L INDEN

af de smalle Trapper paa første og anden Gang, hvor man tidligere havde maatte hejse Møblerne op til øverste Etages Gangvinduer og trække dem ind heraf; en Indretning af otte (senere tolv) nye Ene­ kamre sammesteds og en Nedrivning af de mange overflødige Skor­ stene, saaledes a t flere Kakkelovnsrør lededes ind i samme Skorsten. Endelig sattes Ombygningen i Forbindelse med den tidligere nævnte Flytning af Læsesalen fra anden Gangs Stue til Kirkegangen sam t Indretning af en Vaskekælder og et Karlekammer. Den Tanke havde ogsaa været oppe — hos H. N. Clausen og Justitsraad Lautrup, — a t lægge Lejlighederne paa første og anden Gang om, saa a t Læse- værelserne kom yderst, hvilket vilde give det Hele »et pynteligere Udseende« for besøgende. Fabricius fraraadede imidlertid dette, fordi der var større Ro til Læsning i Inderværelserne, og de var meget lunere og lettere a t varme. Herved blev det. Men hele denne Ud­ videlse af Planen krævede yderligere Bevilling af 1—2000 Rbdl. Ombygningen gik nu sin Gang; de Alumner, hvem den ramte, fik Huslejehjælp, og man udnævnte under denne Overgangstil­ stand saa faa nye Regensalumner som muligt. Fabricius følte sig naturligvis højst utilpas i denne Periode; han klagede ogsaa over Haand værkerne, som havde maalt Værelserne galt op, og nær havde anbragt hans Dør rent forkert. »Men saadan er vore Haandværkere, man maa see dem bestandigt paa Fingrene«. Men — hurtigt eller langsomt — skred Værket fremad, og selv om det ikke, saaledes som den senere Ombygning i 1907, bidrog til at forandre Regensens Ydre og give dette et lysere og mere indbydende Præg, er der dog ikke Tvivl om, at det i al Beskedenhed medførte en væsentlig For­ andring til det Bedre, som Datidens Alumner indsaa og var taknem­ lige for.117) I Forbindelse med Reparationerne stod ogsaa en ganske ejendom­ melig, af Regensens berømte Lind. I Marts 1845 opstod der alvorlig Ængstelse, da det gamle Træ i den haarde Vinter begyndte a t slaa Revner. Den største af disse, som viste sig paa Siden mod Køb- magergade, strakte sig fra Roden tre Alen opad og var meget dyb. Fabricius opstillede den Hypotese, at det var Safterne, som hen mod Foraaret steg op i Stammen, og da de frøs, frembragte Revnerne. Han var meget grebet: »Vort Træ! Vort Træ! Jeg er bleven ganske melankolsk ved a t betragte det!« Petersen henvendte sig om Hjælp til Professor Schouw, som sendte Gartneren ved botanisk Have Weilbach til Hjælp. Denne anbefalede, saa længe det frøs, a t dække Revnen med en Æltning af Ler og Kogødning; senere vilde han lade