RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

GRØNLANDSKE M ISSIONÆRER 155 naaede Missionskollegiet, der bestod af saa betydelige Mænd som Stemann, Mynster og L. N. Hvidt, endogsaa en kgl. Resolution paa, a t de grønlandske Stipendier skulde indbetales i Missionskassen for den Tid, som forløb fra Missionærernes Afrejse til Grønland og til deres Overtagelse af en Stilling deroppe.115) Derimod begyndte der paa andre Punkter en gavnlig Indskrænk­ ning af de ekstraordinære Kommunitetsportioners Tal, som ikke var i Samklang med Tidens Tanker. Da »De 32 Mænds Skole« blev op­ hævet 1841, bortfaldt hermed det Kommunitetsstipendium, som Læreren havde oppebaaret. Som Afvikling tillod man ham at be­ holde det paa Livstid, »da han i 38 Aar har røgtet sit Kald med Nid­ kærhed og Retskaffenhed og til sine Foresattes fulde Tilfredshed«. Betydningen af a t vinde denne Pengesum tilbage var paa Grund af Kommunitetets blomstrende Tilstand kun ringe, og nogen Plads paa Regensen opnaaedes ikke ved Forandringen; saa vilde det have været bedre, om man kunde have lagt Haanden paa Landmaalernes Værelser.116) Man tog imidlertid et langt Skridt frem paa et andet Punkt. Fyr­ rernes største Begivenhed paa Regensen var sikkert i de dalevendes Øjne hverken Hostrups Nytaarssang eller Svenskernes Besøg, men den store Ombygning, som strakte sig over en Række Aar. Det var en Fortsættelse af, hvad Petersen havde paabegyndt i Trediverne (Side 66), men rigtignok i langt større Stil. Direktionen erkendte 1843, da Spørgsmaalet en Gang var rejst, det ønskelige i, at Regensen »kunde gives en til sit Formaal svarende hensigtsmæssig Indretning, hvorved Bygningens enkelte Lejligheder kunde blive saa hyggelige og bekvemme, a t de, bedre end nu er Tilfældet, kunde fyldestgøre de Fordringer, som Nutiden gjør til endog de simpleste Beboelses­ lejligheder«. Den sluttede sig derfor til Fakultetets Ønske, der gik ud paa, a t der i alle Værelser, hvor saadanne i Forvejen ikke fandtes, skulde opsættes Brystpaneler og nye Yderdøre ud til Gangene, lige­ som de sidste Stengulve skulde afskaffes. Til hele Reparationen stilledes der en Sum af 2000 Rbdl. til Raadighed, dog fordelte over tre paa hinanden følgende Aar. Da man først havde taget fat, blev man heldigvis ikke staaende herved. Det følgende Aar forøgedes Bevillingen med endnu 1000 Rbdl., da det under Arbejdet havde vist sig, at Skrøbelighederne var endnu større, end fra først af ventet. Paa tredje Gang maatte saaledes Skillerummene paany opmures, da de var ganske falde­ færdige. I 1845 gik man endnu videre. Man vedtog da en Udvidelse