RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

154

ØST IND IERE

Men de priviligerede Alumners Rækker blev i denne Periode ud­ videt med nye Klasser, som gjorde Sammensætningen endnu mere broget. I 1839 ansøgte Præsten ved Zions Menighed i Trankebar om, at Privilegiet, .maatte blive udstrakt til ogsaa at omfatte øst­ indiske Embedsmænds og Undersaatters Børn, samt at disse maatte faa fri -Adgang til de Skoler, som forberedte til Universitetet. Det theologiske Fakultet stillede sig straks meget køligt over for An­ dragendet. Hvad de indfødte angik, pegede det paa Forskellen mel­ lem Biland og Koloni, da det Motiv, som ledede Staten over for Island, nemlig at fremme Landets Kultur og Beboernes Dannelse, ikke galdt over for Østindien; og med Hensyn til de danske hævdede man, a t de i Reglen kun blev kort Tid i Østen og næsten altid virkede som Købmænd eller Plantere, hvad der ikke gjorde dem berettigede til offentlig Understøttelse. Ikke desto mindre kom der snart efter den nye Konges Tronbestigelse en kgl. Resolution (18. Decbr. 1840), hvorved baade Sønner af Embedsmænd og af andre Undersaatter, der vedblivende havde Ophold i østindiske Kolonier eller var døde derude, blev ligestillede med de øvrige privilegerede til Skolefri­ pladser, Kommunitet og Regens, dog paa Betingelse af, a t de var velbegavede og præsterede Uformuenhedsattest. I sidstnævnte Hen­ seende var den nye Klasse altsaa stillet lidt uheldigere end de tidligere, men det Hele fik kun ringe Betydning, da Trankebar faa Aar efter solgtes til England. Desuden lykkedes det Fakultetet 1842 a t afslaa et lignende Angreb af de vestindiske Embedsmænd, idet man henviste dels til deres forholdsvis betydelige Antal, dels til den fordelagtige økonomiske Stilling, de fleste indtog, hvorfor det vilde være urimeligt a t jevnstille dem med Ostindianerne.114) Ogsaa de grønlandske Missionærer var Genstand for Autoriteternes kærlige Omhu, selv i Tilfælde, hvor de ikke havde svaret til For­ ventningerne. I 1828 havde saaledes en saadan Alumne efter 4 1/2 Aars Stipendium opnaaet a t blive Kandidat med Non, og trods Regensprovstens Modstand fik han dog Universitetsdirektionens Til­ ladelse til a t beholde Stillingen til det følgende Foraar, da Skibet til Grønland afgik, fordi Seminaristernes Privilegier efter de gamle Reskripter af 1737 og 1770 endnu ansaas for at staa i Kraft. Saa­ ledes er det virkelig den Dag i Dag. Da Petersen efter sin Tronbe­ stigelse fik Ordre af Missionskollegiet til a t modtage en Seminarist paa Regensen, søgte ogsaa han a t knibe ud med en Henvisning til, a t alle Pladser for Tiden var besatte. Svaret fra Direktionen blev, a t man skulde anbringe ham efter den første Vakance. I 1845 op-