RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

ISLÆNDERE 151 Islænderne var i det Hele Kommunitetets Kælebørn. Selv den skikkelige Nyerup fandt, a t det gik for vidt, og a t Stipendiet blev tildelt Studenter fra Island, som slet ikke behøvede det, som det f. Eks. var Tilfældet med den rige Konferensraad Magnus Stephensens Søn. Men Islænderne beraabte sig paa deres Privilegium, og Danske Kancelli gav dem Ret. Det eneste, man opnaaede, var den tidligere anførte Bestemmelse 1832 (Side 55), som gav de almindelige Kommu­ nitetsalumner Erstatning, naar de privilegeredes Antal overskred 20. Men for Regensens Vedkommende kunde ingen saadan Ækvivalue- ring finde Sted, og Følgen var, a t samtidig var en Tredjedel af alle Regenspladserne i Hænderne paa privilegerede Alumner.111) Men selv om Islænderne mødte megen Velvilje fra oven, kan det ikke siges, a t de faldt særlig godt til paa Regensen. I nogen Grad skyldtes dette de danske Studenters Eksklusivitet, men ikke mindre Islændernes personlige Egenskaber. Dog maa det erindres, at det i Forhold til deres meget betydelige Antal er grumme faa Konflikt- tilfælde, som er komne til vor Kundskab. I Reglen er Spændingen mellem de to Nationaliteter bleven holdt under Bevidsthedens Tær­ skel. Men nogen virkelig Amalgamering fandt ikke Sted, og a t Is­ lænderne ogsaa var lokalt afgrænsede, med Hovedkvarter paa 6te Gang, bidrog sit til a t gøre dem til en Stat i Staten. I Virkeligheden var de Forhold, hvorunder mange islandske Stu­ denter levede i den fremmede Stad, hvis Sprog de tit kun maadeligt forstod, saa triste, a t man snarest maa undre sig over, a t der ikke indtraf flere Ulykkestilfælde. Af og til hører man om en, som for­ falder, bliver ude om Natten og kommer tilbage om Morgenen i beskænket Tilstand. Saa ender det som oftest med, at han ved sine Venners og Slægtninges Indflydelse bliver sendt hjem med et af Ski­ bene, hvis han da ikke atter gaar i Land i Helsingør med Rejsepengene i Lommen og begyndte paa en frisk. Men selv blandt dem, hvem det ikke gaar saa galt, er der Eksempler paa en Dovenskab, som fører til non contemnendus til Eksamen, eller paa et Griseri saa stort, a t de ikke en Gang kan faa nogen af deres Landsmænd til at bo sam­ men med sig. Over dette Bundfald hæver der sig imidlertid Skæbner af ædlere Art. I 1836 var en islandsk Alumne ved Navn Stephensen bleven grebet af Vægteren, fordi han havde slaaet en Mand paa Christians­ havn under en Trætte; han spændte imidlertid Ben for Vægteren og undløb, men blev atter paagrebet og bragtes paa Stationen. Efter a t der her var taget Rapport i Sagen, lod Politidirektøren ham