RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

150

FÆR INGER

da det næste Tilfælde forelaa, viste der sig Vanskeligheder, og denne Gang maatte man tage til Takke med en Kontubernal, der var skyet af alle paa Regensen.110) Ogsaa med Hensyn til de privilegerede Alumners Stilling fandt der Ændringer Sted. Ved Direktionsskrivelse af 27. Decbr. 1828 var det blevet slaaet fast, a t enhver Student, der kom herned fra Fær­ øerne, Island og Grønland, var ligefrem berettiget til — efter a t have taget Artium med en saadan Karakter, som overhovedet gav Adgang til akademiske Beneficier, — straks, naar Plads blev ledig, og han søgte derom, a t nyde Kommunitet og Regens. Trangsattester kunde altsaa ikke fordres af disse privilegerede Alumner. Fire Aar senere gjorde Direktionen Kongen opmærksom paa, a t Kommunitetsstipen­ diets laveste Grad (Klosterdaleren pr. Uge) var for lidt til a t under­ holde de islandske Studenter, som sjældent kunde faa Hjælp hjemme­ fra, og som paa Grund af deres manglende Sprogkundskaber havde svært ved a t komme til a t undervise i København. Universitets­ direktionen bemyndigedes da til, naar der forelaa Ansøgninger derom, paa et Aar ad Gangen a t tilstaa islandske Studerende dobbelt Por­ tion af Kommunitetsstipendiets nederste Grad, naar baade deres Trang og Flid var tydeligt godtgjort. Derimod holdt man principielt over, a t de privilegerede Alumner, som havde gaaet i Skole i Danmark, eller som ikke straks efter Studentereksamen havde søgt Stipendiet, derved havde forbrudt deres Ret til a t komme i Betragtning. Men i 1841 indkom der fra Amt­ mand Pløyen paa Færøerne en længere Skrivelse, hvori han tog til Orde for, a t ogsaa de Færinger, som ikke var dimitterede direkte fra Øerne til Universitetet, skulde betragtes som privilegerede. Skønt Direktionen ikke kunde slutte sig til Amtmandens juridiske og historiske Bevisførelse, fandt den dog af Billighedshensyn a t burde støtte hans Ønske om en Begunstigelse. 6te Nvbr. resolverede derfor Kongen, a t da der ingen lærd Skole fandtes i Grønland, og den lærde Skole i Thorshavn var nedlagt, skulde Studenter fra disse to Bilande, hvis Forældre var indfødte eller dér bosatte danske, regnes for privilegerede til Kommunitetet. Dog maatte de ikke have opholdt sig i Danmark over 5 Aar, og de skulde præstere Beviser for Trang og Dygtighed. Allerede i Forvejen fandtes (fra 1826) den Begunstigelse for Island, a t visse særdeles dygtige Disciple kunde opnaa gratis Undervisning i en af de sjællandske Latinskoler og efter Studentereksamen staa som ligeberettigede med de Stu­ derende, der dimitteredes direkte til Universitetet.