RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

EN REGENSIANERS ØKONOMI 147 lille og omfatter for alle Studiefag tilsammen af Alumnerne 1830 ca. 21, 1835 21, 1840 23 og 1845 20, altsaa temmelig konstante Tal (18 %, 18 %, 19 % og 16 %)• Nogen Sammenligning med Forholdet for de almindelige Studenters Vedkommende i samme Tid kan van­ skelig drages. Først et Studium af Statistiken for en senere Tids Vedkommende vil stille de anførte Tal i den rette Belysning, men det er og bliver en betænkelig Sag, at mellem en Femtedel og en Sjettedel af alle Alumner strandede paa Farten og aldrig naaede 1 Havn. — Hvor gerne vilde vi ikke kunne studere Fyrrernes Regensianere nærmere, ogsaa lære deres økonomiske Vilkaar at kende! I Øjeblikket er dette ikke muligt, da der paa Regensen ikke bevares Papirer fra Regensianernes egen Kreds i denne Periode. Fra et lidt tidligere Tidspunkt, Aaret 1822, er vi igennem en be­ varet Regnskabsbog i Stand til at trænge ind i, hvorledes en Da­ tidens Regensianer levede. Den senere bekendte Theolog, Carl Holger Visby, en Lærersøn fra Helsingør, det v a r Student fra Frederiks­ borg Skole 1818, laa i det nævnte Aar paa Regensen, som han altsaa maa have opnaaet temmelig sent. Kommunitets- og Regensstipen- diet var den Gang efter hans Optegnelser 12—13 Rdlr. maanedligt, men hertil kom store Ekstraindtægter, ikke blot ved Undervisning (hos Major Rothe hver Maaned 20 Rdlr.), men ogsaa fra forskellige andre Legater (Frises, Stampes o. s. v.). Resultatet blev, at hans Aarsregnskab balancerede med den betydelige Sum af 833 Rdlr. Ca. 1700 Kroner om Aaret, foruden fri Bolig og Brændsel, var dog virkelig ikke saa ringe! Men det mærkeligste er, at naar man gennem- gaar hans Udgiftsposter, findes der saa lidt opført til Kost; — en Gang imellem spiser han i Studenterforeningen til et Par Mark eller gaar til Konditoren; — saa at man maa tro, at han i det væsentlige er bleven forsynet med tør Kost hjemmefra og har faaet gratis Middagsmad hos forskellige københavnske Familier. Under disse For­ hold maa hans økonomiske Status næsten betegnes som glimrende. Men Pengene fik i hvert Fald Ben at gaa paa, hver eneste Skilling. Nogle Artikler maatte han jo ogsaa købe, og de var, sammenlignet med Nutids Priser, ingenlunde billige. For 4® hvidt Sukker maatte han betale 1 Rdlr. 1 Mrk., Puddersukker var kun Marken billigere; 1 / 2