RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

146

ALUMNERNES FREMGANG

For os kny tter imidlertid Hovedinteressen sig til den anden Linje, den som følges af Kommunitetsalumnerne. Den viser den stik mod­ satte Udvikling. Selv om man paa Grund af de forholdsvis smaa Tal vil lægge mindre Vægt paa Juristernes og Medicinernes Resul­ tater, der for de føistes Vedkommende viser Fremgang fra 50 til 62 % °g med Hensyn til de sidste i hvert Fald giver en betydelig gunstigere Procent 1845—49 (56) end de almindelige Studenters, kan man dog aldrig komme uden om de smukke Tal, som Theologerne frembyder. Her er der væsentlig Fremgang gennem hele Tidsrummet, fra 41% til 61%, saaledes a t Laudabilisternes Antal altsaa er forøget ined Halvdelen i Løbet af denne Tid. Tager vi Studenter af alle tre Fag sammen, betyder Fremgangen i Tiden 1830—45, a t medens i det første Aar kun to af fem Alumner kunde vente a t opnaa Laud, var dette 15 Aar senere Tilfældet med otte af femten. Disse Tal viser altsaa en Højnelse af Kommunitets- og Regens- alumnernes Niveau gennem Petersens Provstetid, der ikke kan skyldes Tilfældigheder. Ved hans Tiltrædelse stod Theologer, Jurister og Medicinere paa almindelige Studenters Gennemsnitsniveau eller snarest lidt lavere, med andre Ord, man maa ved Valget fortrinsvis have taget Hensyn til Trang og i Sammenligning hermed væsentlig have lukket Øjnene for Dygtighed. Da han havde styret i femten Aar, var Alumnerne Eliten af Danmarks Studenter. Hvad er Aar- sagen hertil? Vil man pege paa, at Antallet af Ansøgere var stigende gennem den første Del af Tidsrummet, hvilket muliggjorde en større Kræsenhed i Valget, kan der svares, at det modsatte var Tilfældet henimod Periodens Slutning. Man ledes til a t søge efter bestemte Mænd, hvem Æren for Fremgangen kan tillægges. Det theologiske Fakultet havde i samme Tid en Opgangsperiode, takket være Mænd som Hohlenberg, Scharling og — først og fremmest — H. N. Clausen, og de omfattede Stiftelsen med en Interesse som aldrig forhen. Men navnlig fæster dog Opmærksomheden sig ved Professor Petersen. Han tilrettelagde Ansøgningerne om Kommunitet og Regens og del­ tog i de Møder, hvori Bortgivelsen fandt Sted. Hans hele Virksomhed g ik— inden for den faderlige Enevældes Rammer — ud paa en Høj­ nelse af Kommunitet og Regens. Fremgangen i Dygtighed i hans Tid maa sikkert for en Del skrives paa hans Regnskabs Indtægtsside og bliver da det smukkeste Blad i denne Bog. Overses bør det imidlertid ikke, at der falder en Skygge over dette Billede ved de Alumner, som aldrig nogensinde fuldførte deres Studier og indstillede sig til Eksamen. Tallet paa disse er slet ikke