RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

FORFALDNE EKSISTENSER 143 han om Efteraaret, turede i nogen Tid om paa Sjælland og meldte sig saa ved Juletid hos Politiet i Helsingør, der besørgede ham sendt tilbage til hans Hjem i Jylland. Fra nu af sank han stadig dybere, og da man sidste Gang hørte om ham, var det i December 1847 fra Segeberg i Holsten, hvor han igen havde meldt sig til Øvrigheden med Begæring om a t blive sendt hjem, fordi han var syg og led Nød. Selv om man kan indvende, at der til alle Tider kan findes den Slags Naturer, maa det huskes, a t Alumnerne i 1840erne i højere Grad end senere var henviste til sig selv alene og mødte mindre Forstaa- else og Støtte fra deres Omgivelser, end man nu anser for menne­ skeligt.107) Tager man derimod Gennemsnittet af Regensianere, er der sikkert blevet arbejdet godt herinde; det livlige aandelige Røre, som Prov­ sten frygtede for skulde virke distraherende, har meget snarere haft en inciterende Virkning paa de gode Elementer. Det var desuden ikke blot Politik, som var oppe i Tiden, stærke religiøse Strømninger bevægede Datidens Studenterverden, navnlig var Martensens Fore­ læsninger af stor Virkning. E t Eksempel blandt mange er den senere saa bekendte københavnske Præst N. G. Blædel, som vi har mødt under Striden om Karlespørgsmaalet som en af Regensianernes Ordførere. I et Brev til sin Svoger skriver han 1839: »Det er glæde­ ligt og lærerigt a t leve i en Tid, hvor saa stort et Omsving sker i det Studium, man har hengivet sig til, men det kan ikke nægtes, at det maaske nu for Tiden er den allersværeste Periode at tage sin Eksamen i, hvor saa forskjellige Retninger staa lige over for hver­ andre og fastholdes med Iver af deres Forsvarere«.108) Ligesom Blædel har sikkert mange andre af hans Kammerater paa Regensen dannet smaa Læsecirkler, dels til Drøftelse, dels med den prosaiske Eksamen for Øje, og da Theologerne endnu udgjorde den over­ vejende Del af Regensens Beboere, maatte Livet inden for deres Kreds komme til a t sætte sin Farve paa Regenslivet overhovedet. Det Spørgsmaal rejser sig her, om der findes noget Middel til at maale Betydningen for de studerende af den Understøttelse, de nød. At nævne Navne paa en Række fremragende Mænd, som har oppe- baaret Kommunitets- og Regensstipendierne, siger saa overmaade lidt; de beviser in tet med Hensyn til den store Masse. Er Stipen­ dierne komne de rette Folk i Hænde, og har de gjort deres Nytte? Den eneste fremkommelige Vej til at besvare Spørgsmaalet er sikkert a t sammenligne Alumnernes Eksamensresultater med de almindelige Studenters. En saadan statistisk Undersøgelse viser til en vis Grad,