RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

134

J. GHR. HOSTRUP

neren p a r excellence. Ikke b lo t, ford i h an gav U d try k for L iv e t i G aarden og fæ stnede den S tem ning, der beherskede 40’ernes S tu ­ d en ter. Med sin stæ rke Samfølelse h avd e h an en E v n e til a t fængsle To talstem n ingen , og han s L une fa ld t som Solskin gennem L indens B lade p a a S tenene, d irrende og sm ilende. Den Ironi, for ikke je v n t hen a t sige Gemytlighed, hvo rved h an h av d e o p fa tte t K øb en h av n s Sm aabo rge rtyper, tog han med herind og an v e n d te p a a den m avesu re K lemm e, den h ø jts tem te H u tte r og den filosofiske Søren To rp , og d e t er ikke for m eget a t sige, a t h an forevigede dem . Men ogsaa i sin L y rik fængslede han den Tone, den »Livsbelysning«, som raad ed e her, og n a a r vi tæ n k e r p a a Skand inav ism ens S tu d e n te r, er d e t med H o stru p sk F arv e . H e r sidder de »i d e t tæ tte Lindely« »i deres skiønne Slobrok-Elegans«, drø ftende, harangu erend e, passiarende, d isp u te ­ rende, mens G anym edes-H ans »griner m ild t i Solens Giands«. Men —

H vem er det, der iler snar i den spraglede Talar? N u han standser m idt i Gaarden, hvor han faar en Passiar. Livlig snakker han og ler;

her, m in Ven, du Manden ser, hvem som Medlem du beundred vel af hundred K om ite’r. Længe han leve og sm ykke vor K nejpe 1 Vi har kun den ene Eibe. Verden ikke fler.

Saaledes fo rtsæ tte s L iv e t u fo rsty rre t, in d til der komm er Uro i L ejren : »Ak, en Glut m ed Straahat paa tripper frem af Portens V raa«. . . .; O g : »hver faar travlt nu m ed at dække

P let og Sprække paa sin Dragt.«

K o rt sag t — alm indelig F lu g t, da Nonchalencen røbes. Men Hovedsagen v ar, a t H o s tru p vedb lev a t væ re R egen sianer hele sit L iv igennem . Thi Regensen er, som d e t hed om S p a rta : »en Rede med unge Fugle«, og den der er vok set op herinde i den re tte A and, bæ rer Sporene deraf L iv e t igennem . H o stru p v a r ikke nogen m eget original D igter, og h an h a r ikke fo rm e t sto re eller nye T anke r.