RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

6

T A N K E N OM K A N D I D A T S T I P E N D I E R

Af særlig Interesse i de to Professorers Forslag er dog det Afsn it, som tager Sigte paa en Fremme af den egentlige Videnskab. Mens den normale Maksimumstid, som sagt, var 4 Aar, foreslog man at gøre den Undtagelse, at de Alumner, som til theologisk Embeds­ eksamen havde faaetUdmærkelse, eller som anbefaledes fortrinligt af and re Eksam inatorer efter deres Eksamen, skulde kunne faa For­

længelse for endnu et Aar. Ja, hvis en Kand idat i Løbet af denne Tid vand t en akademisk Præmie eller ved andre V idnes­ byrd godtgjorde, at han ofrede Videnskaben hele sin Tid, skulde han kunne opnaa endnu et 6 te Aar. Dog m aa tte han i saa Fald endnu ikke være befordret til Embede. Der er her gjort et Forsøg paa at skabe et højere udvik let Led i Organismen, der føier Tanken hen paa »fellows« i de engelske Kollegier. — D et tredje Medlem af Faku l­ tetet, den gamle Pi of. Horne- mann, havde ikke paa alle Punk­ ter kunnet slu tte sig til sine K ol­ legaer og indsendte derfor et Se­ paratvotum . Hvad der skilte dem, var, a t han ikke følte sig

Fig. 2. Ove Malling.

overbevist om, at der hvert Aar skulde findes det normerede An tal udmærket flittige, som fortjen te Oprykning til 2den Grad, rent bortset fia , at der maaske ikke forelaa de tilstrække­ lige Midler. Han ønskede derfor, a t man aarligt i Febr., naar man kunde overse de økonom iske Forhold og Alumnernes Forhold, skulde træffe Bestemm else om Størrelsen af den Sum, der kunde anvendes og Størrelsen af Gradstillæggene. »Jeg nægter ikke, m ig synes, ved denne Indretning vandtes alt. Al Usikkerhed forsvandt, og man stod ikke Fare for at komme til kort med sin Beregning enten over de udmærket flittiges An tal eller om K omm un itetets Overskud.« H avde Hornemann kunnet følge med i Un iversitetsd irektionens Drøftelser, vilde han have haft den T ilfredsstillelse at se, a t han i sine økonom iske Betænkeligheder fand t Medhold hos selve det første